FCM vil ikke sælge stortalent

F.C.Midtjyllands stortalent Joachim Andersen er en ombejlet herre. Han har lige været på prøvetræning i Twente, som skulle være meget interesseret i et køb af danskeren. Det 16 årige stortalent, har allerede trænet med på FCM´s førstehold og ulvene hævder, at Twente ikke er alene om interessen.

“Joachim gjorde det rigtig fint i Twente, hvor han efterlod et godt indtryk både som spiller og som person. Men der er ikke noget konkret i gang med Twente. Han er en god spiller, og der er rigtig mange klubber, der har kigget på ham, så Twente står ikke alene med interessen,” siger direktør Claus Steinlein til tipsbladet.dk.

Joachim Andersen er en mand, som man har store forventninger til i det midtjyske. Klubben har i tidens løb blandt andet sendt Viktor Fischer ad sted i en tidlig alder, men det kommer ikke til at ske denne gang fastslår direktøren.

“Vi mener stadig, at han kan udvikle sig i FC Midtjylland. Han er en klog spiller og et fysisk pragteksemplar, der kan spille i midterforsvaret, på midtbanen som både sekser og otter, og så kan han også spille angriber. Han har en stor vindervilje, og han kan nå rigtig langt, hvis han kan holde fokus. Han er stadig kun 16 år, og vi skal i gang med at finde ud af, hvilken plads han skal satse på. Han træner med Superliga-holdet indimellem allerede nu, og han er én af dem, vi har forventninger til på førsteholdet i fremtiden,” siger Claus Steinlein.

F.C.Midtjylland har længe været kendt for, at udvikle en masse talenter og senere sælge dem for en god sum penge. Klubben har blandt andet udviklet spillere som Simon Kjær, førnævnte Viktor Fischer og Winston Reid.

In this article