Mads Raben – INTERVIEW

 

 

Den unge OB’er Mads Raben forlængede for nyligt sin kontrakt med den fynske klub fra Ådalen. D’BOLD har snakket med en 17-årige spiller.

 

17-årige Mads Raben forlængede i denne uge sin kontrakt med OB med et år således at aftalen varer til 2015. Den unge fynbo er glad:

Tillykke med din forlængelse i OB. Sæt nogle ord på hvordan du har det med forlængelsen?

“Jamen jeg er glad for at have forlænget min kontrakt med OB. Det er dejligt at der nu er en afklaring for min fremtid eller i hvertfald de næste to år. Så nu behøver jeg ikke at spekulerer mere på det og kan i stedet for koncentere mig om min fodbold.”

 

Hvad forventer du at opnå det næste år?

“Det næste år forventer jeg mig at udvikle mig endnu mere og blive en endnu bedre fodboldspiller. Og så håber jeg på at snuse endnu mere til førsteholdet og få mere erfaring den vej rundt.”

 

I juli måned sidste år udtalte Troels Bech overfor Tipsbladet, at Raben gik en stor fremtid i møde.

Troels Bech har tidligere sagt at du var fremtidens mand – betyder det en ny forlængelse næste år?

“Jeg ved ikke om det betyder endnu en forlængelse, men det er da dejligt at høre, at klubben og også Troels selv udtaler at han tror på mig i fremtiden.”

 

Mads Raben fik sin debut i Superligaen sidste sæson da han i foråret i en kamp mod AGF kom ind som den næstyngste spiller i ligaen nogensinde.

In this article