Mikkel Andersen er langt ude i kulden hos sin klub Reading. Danskeren har tidligere været tæt på lejeophold i den danske Superliga, men har været uheldig.
Mikkel Andersen var tæt på en lejeaftale med en Superliga-klub i det seneste vinter-transfervindue, men den tidligere manager i danskerens klub Reading, Brian McDermott, ville ikke lade Andersen gå. Siden da er der sket en masse i Reading – klubben har fået en ny manager, men har ikke formået at blive i rækken, da de allerede nu har for lidt point i ligaen til at redde sig. Mikkel Andersen er fjerdemålmand og det er ikke optimalt, mener Mikkel Andersens agent, som dog samtidig mener at danskeren kort og godt har været uheldig:
“Mikkel har det godt, og han gør det godt. Jeg har tilbragt meget tid sammen med ham som person og som spiller. Han er et exceptionelt menneske og en meget god keeper. Mikkel har været uheldig og er et offer for omstændighederne. Mikkel har været meget uheldigt, men det er intet at gøre med, at Reading ikke sætter pris på ham. Det gør vi. I januar kunne vi ikke finde en lejeaftale, der passede alle parter, og Mikkel kom ikke med i Premier League-truppen, men det ikke på grund af hans præstationer eller fordi klubben ikke tror på ham. Omstændighederne var bare sådan, og det er beklageligt. Skal det nødvendigvis være i England? Nej, hvis den rigtige mulighed er i Danmark, skal han tage derhen. Hvis den rigtige mulighed er i Belgien, skal han tager derhen. Det vigtigste er, at det hele hænger sammen og fungerer for Mikkel. Vi skal hjælpe Mikkel til at videreudvikle sig, og jeg er sikker på, han kommer til at gribe chancen, når han får den. Jeg tror meget på ham, og klubben er klar til at støtte ham,” siger Mikkel Anderns agent Sal Bibbo til bold.dk.
Mikkel Andersen har spillet fodbold i England siden skiftet fra AB til Reading i 2007. Danskeren har siden da været på lejeaftale i bl.a. Bristol Rovers og Portsmouth FC.