Spansk landsholdsspiller roser AC efter Chelsea-debut

17-årige Andreas Christensen fik i nats sine første minutter på Chelseas førstehold, da den engelske storklub spillede en opvisningskamp i St. Louis mod Manchester City.

Den unge forsvarsspiller spillede nemlig hele kampen da Chelsea i nat dansk tid, tabte med 4-3 til Manchester City. Efter kampen har Andreas Christensens forsvarsmakker Cesar Azpilicueta (højreback red.), der i øvrigt er spansk landsholdsspiller, rost danskeren meget for den flotte kamp.

“Ruben Loftus-Cheek (en anden af Chelseas debutanter, red.) og Andreas Christensen spillede en rigtig god kamp. Det er ikke nemt, når modstanderen er Manchester City og de stiller så stærkt, men jeg synes, at de gjorde en rigtig god figur”, siger Chelsea-stjernen til klubbens hjemmeside og supplerer:

“De to (Ruben Loftus-Cheek og Andreas Christensen, red.) har en stor fremtid foran sig. Det er helt sikkert.”

Den unge danske forsvarsspiller har mulighed for at få endnu en kamp allerede på søndag, hvor de to storhold tørner sammen igen. Denne gang i New York.

In this article