1000 likes – Tak
Vi startede projektet D’ BOLD den 1. januar i år. Et helt halvt år er gået og vi har nu nået en fantastisk milepæl. 1000 mennesker har trykket ”synes godt om” på D’ BOLD’s Facebook-side og et mål er derfor nået.
Næste mål er selvfølgelig 2000 likes og det er langt fra umuligt, da vores fokusområde, ”danskere i udlandet/danske talenter i ind- og udland”, lige nu er et varmt emne. En masse danskere repræsenterer for tiden de danske farver i de største europæiske ligaer og samtidig er gylden generation af danske fodboldspillere på vej igennem.
Det er guf for en side som vores, hver gang spillere som Viktor Fischer laver mål eller hver gang et varmt og ungt dansk navn får debut i de største ligaer i fodboldverdenen. Disse fodboldspillere er i den grad også skyld i vores succes, da vi uden dem intet havde at skrive om.
Den største tak skal dog lyde til jer vores følgere, som på Twitter, men i den grad Facebook byder ind med ris og ros, der er brugbart for os. Og at hele 1000 personer har valgt at ’like’ vores projekt er samtidig et kæmpe skulderklap til os og det er vi meget glade for.
Opmærksomheden giver i den grad mere blod på tanden hos alle i projektet og vi går en spændende fremtid i møde med nye tiltag inden dette år er omme.
Så på vegne af hele D’ BOLD-teamet skal der lyde en kæmpe tak.
Rasmus Højberg
Redaktør og Medejer