Hele holdet blev skiftet ved halvleg i Bayerns velgørenhedskamp. Undtagen én – Pierre Emile Højbjerg fra Danmark.
Højbjerg fik i dag en fornuftig “debut” under Bayerns nye træner, Pep Guardiola. Spanieren lod Pierre starte på banen sammen levende legender som Neuer, Lahm og og Thomas Müller. Og Guardiola kunne åbenbart lide hvad han så, for da han i pausen foretog en udskiftning af hele holdet l0d han en enkelt spiller blive på banen. Det betød altså at unge Højbjerg, som den eneste Bayern-spiller, fik alle 90 minutter.
Bayern fik på hjemmebanen besøg af udvalgte Fanclub Wildenau, og på trods af de svage gæster valgte i omegnen af 11.000 tyskere at tage ind og støtte sidste års The Treble-vindere. Og i første halvleg formåede gæsterne da også at holde nogenlunde stand med Bayern-stjernerne – efter de første 45 minutter var de “blot” bagud med 3-0. Men da Pierre og 10 nye spillere trådte på banen i anden halvleg blev bissen for alvor skruet på. Bayern scorede dermed hele 12 mål på enkelt halvleg, og kunne dermed til sidst kigge på en måltavle der sagde 15-1.
Fed start til Guardiola, der tydeligvis allerede har et godt øje til vores kommende stjerne, Pierre Emile Højbjerg.