FCK-direktør: Cardiff en god klub for Cornelius

Andreas Cornelius

 

Andreas Cornelius skifter fra FCK til Cardiff og det gør han ifølge Anders Hørsholt fordi Cardiff kom med det bedste tilbud.

Andreas Cornelius bombede i sidste sæson kasserne ind på stribe, men nu må københavnerne lede efter nye alternativer. For som vi tidligere har skrevet skifter Cornelius kolde Danmark ud med endnu koldere England, hvor han skal tørne ud for oprykkerne fra Cardiff.

Angriberens skifte sender en enorm pengesum til hovedstaden. Nærmere betegnet svimlende 65 millioner kroner. Og netop den store sum som englænderne tilbød, har påvirket beslutningen, hvis man skal tro FCK-direktør Anders Hørsholt.

“De kom med det bedste bud. Og det er også en rigtig god klub for Cornelius, så på den måde er det et rigtig godt match. Man er jo altid i tvivl, men jeg tror, det er et godt valg for Cornelius,” siger Anders Hørsholt til Ekstra Bladet.

“At vi så samtidig er i stand til at producere fodboldspillere, som vi kan sælge til Premier Leauge, er selvfølgelig en helt fantastisk cadeau, både til vores folk på skolen, og i særdeleshed også til Andreas, fordi han har været stand til at udvikle sig så flot, som han har,” siger Hørsholt.

Før at “Corner” kan kalde sig Cardiff-spiller skal han gennemgå det obligatoriske lægetjek, som han ifølge Cardiff´s hjemmeside endnu ikke har foretaget.

 

 

In this article