Interview: Talent-Tranberg drømmer om debut

Talent

For få dage siden forlængede 18-årige Oskar Tranberg med Brøndby til stor glæde for U19-cheftræner Peter Foldgast og talentchef Kim Vilfort. Dette skyldes at Tranberg har været inde i en enorm udvikling, og stadig bygger på.

Netop derfor har D’ BOLD kontaktet den unge Brøndby-dreng til en snak om førsteholdstræning, drømmen og debut, udvikling og ønskepositionen.

Tranberg er en spiller, der både er i stand til at spille i midterforsvaret og på midten. Personligt foretrækker han midtbanen, men denne sæson har den primært stået på forsvarspositionen.

“Jeg foretrækker helt klart at spille på midten hvor jeg kan gå mere med i spillet og hvor jeg kan udnytte mine stærke sider bedst – men min træner(Peter Folgast red.) har brugt mig i midterforsvaret det meste af denne sæson og det er selvfølgelig også med til at udvikle mig som spiller,” fortæller den unge dansker til www.dbold.dk.

I løbet af foråret trænede Tranberg med førsteholdet, og her roser han særligt medspillerne fra førsteholdet.

“Jeg glæder mig selvfølgelig til hver eneste træning med førsteholdet og giver mig altid 100% uanset hvad, og med nogle rigtig gode medspillere bliver det altid en god træning,” fortæller han.

De seneste par sæsoner i Brøndby har budet på en lang række debuts til unge lovende Brøndby-talenter. Og når snakken falder på netop en tidlig debut, indrømmer Oskar blankt at en debut foran Faxe-tribunen, ville være en sand drøm.

“Jeg er helt sikker på at alle Brøndbys ungdoms spillere drømmer om at få debut foran Faxe tribunen og vise hvad de kan – og jeg er ingen undtagelse,” smiler den unge Brøndby-slider.

Oskar har udviklet sig enormt meget på det seneste, og dette har Peter Foldgast også bemærket. Han er dog ikke den eneste, hovedpersonen selv har også mærket den hurtige udvikling. Særligt føler han, at han er blevet bedre til at tage ansvar.

“Jeg er helt enig i Peters udtalelse om at min udvikling er gået den rigtige vej og jeg har specielt lært en masse om at spille i den bagerste række. Jeg syntes altid jeg har været god til at tage ansvar og var trods alt anfører på U17-holdet i Brøndby og på det danske U16-landshold.”

Oskar Tranberg har spillet 20 U-landskampe for Danmark.

In this article