Mads Aaquist: Vi har gode chancer

FC Københavns 18-årige talent Mads Aaquist er i disse dage samlet med resten af U-19-landsholdet. I de kommende dage står det på kvalifikationskampe til U-19 EM der spilles denne sommer.

Mads Aaquist har i denne sæson fået sin debut på FC Københavns førstehold i Superligaen og det er en kamp den unge løve aldrig glemmer:

– Det var helt fantastisk, i og med at det er noget jeg har drømt om hele mit liv, ikke mindst at få SAS liga debut men så også lige for fck, gjorde det bare lidt federe siger Mads Aaquist til dbold.dk.

Han har over længere tid trænet med førsteholdet og det gjorde, at det ikke var svært for forsvarsspilleren at vende sig til det noget højere niveau:

– Det har været meget flydende, fordi jeg hele tiden har trænet mere og mere med førsteholdet igennem sæsonen, så det er egentlig kommet meget naturligt siger Mads Aaquist til dbold.dk.

Som tidligere skrevet, er Mads Aaquist med på U-19-landsholdet, som skal prøve at spille sig med til slutrunden. En slutrunde, som Aaquist tror på, at det danske ungdomslandshold kan kvalificere sig til:

– Jeg tror på at vi har gode chancer, vi har en stærk trup, og mange dygtige spillere, også er vi gode sammen. men det er samtidig en stærk pulje vi er kommet i, men nogle gode modstandere, så jeg tror på at vi kan gå videre, hvis vi er helt fokuserede på opgaven igennem den næste uge her siger Mads Aaquist til dbold.dk.

Ifølge det unge talent, så er sammenholdet på U-19-landsholdet godt. Han siger, at de har det godt med hinanden. Den unge fodboldspiller siger, at han har det godt med alle på holdet:

– Som jeg nævnte før er vi gode sammen, både på og uden for banen, alle på holdet har det godt med hinanden og vi hygger os utroligt meget, når vi er afsted på ture som denne siger Mads Aaquist til dbold.dk.

– Jeg synes jeg har det godt med hele truppen, selvfølgelig er der nogen man går mere sammen med, men det føler jeg er lidt forskelligt fra tur til tur, pga. Det er ikke altid de samme der er med siger Mads Aaquist til dbold.dk.
I den kommende sæson, vil Mads Aaquist gerne have noget mere spilletid på førsteholdet, men han er realistisk og forventer ikke at bliver fast mand allerede i næste sæson. Han vil i stedet være fast mand på reserveholdet:

– Jeg forventer at få spillet nogle minutter for førsteholdet, og spille alle reserveligakampene, også forventer jeg at udvikle mig i den rigtige retning som den fodboldspiller jeg gerne vil være (som selvfølgelig er stamspiller i fck) siger Mads Aaquist til dbold.dk.

In this article