OFFICIELT: Cornelius skifter fra FCK til Cardiff City i en handel der indbringer FCK hele 65 millioner kroner.
For få dage siden fik Cornelius studenterhuen på, men der skulle ikke gå lang tid før danskeren kom på helt andre tanker. FCK meddeler netop nu, at danskeren netop er blevet solgt til Premier League-oprykkerne fra Cardiff City.
På blot et år nåede han at opnå det helt store gennembrud i FCK, og tilmed blive topscorer i den danske Superliga. Dette kastede selvfølgelig en masse positiv interesse fra sig, og nu er interessen altså mundet ud i en skifte.
– FC København har indgået kontrakt om salg af kontraktrettigheden på Andreas Cornelius til Cardiff City Football Club. Kontrakten indeholder enkelte forbehold, som alle forventes opfyldt. Salget forventes at have en positiv virkning på resultat før skat for 2013 på ca. 65 mio. kr, beretter FCK i meddelelsen.
Ifølge Cardiff’s hjemmeside mangler Cornelius dog lige at gennemgå lægetjekket i klubben, og vi kan dermed ikke helt tillade os at kalde ham Cardiff-spiller endnu. Dette ændrer dog ikke på, at dette skifte formentlig vil fylde medierne de kommende par dage. Herunder vil vi her på www.dbold.dk dække reaktionerne fra både FCK og hovedpersonen meget tæt.
Hvordan tror I Cornelius kommer til at klare sig i Premier League?