Den tidligere Randers FC-assistent Joakim Mattsson fortæller til D´BOLD, at han er optimistisk overfor Nicolai Brock-Madsens muligheder for en karriere i udlandet, hvis han fastholder sin gode indstilling.
I denne sæson har Randers FC´s Nicolai Brock-Madsen virkelig slået sit navn fast, i den danske fodbold-verden. Angriberen har leveret mange flotte præstationer, hvilket lover godt for fremtiden. Den tidligere Randers-assistent Joakim Mattsson har da også kun rosende ord, at sige om Brock-Madsen.
“Nicolai er en ydmyg dreng , som gennem hårdt arbejde på træningsbanen, især ekstra gennem ekstra træning og vedholdenhed til at blive bedre, har gjort at han i sæsonen 2012/13 fik sit gennembrud i superligaen. Han kom ind mod silkeborg på udebane i efteråret 2012, og fik derefter flere kampe fra start. Hans tilgang til at arbejde hårdt for holdet har gjort at han lykkes personligt. Han har hele tiden i sæsonen holdt begge fødder på jorden, trods at han haft succes i foråret. Det at han hver gang vil blive bedre til træning samt hans iver for at arbejde for holdet har gjort at han haft succes i år,” udtaler Joakim Mattsson til dbold.dk.
Med sin unge alder og fysiske styrke er det kun naturligt, at Randers-spilleren drømmer om en udlandskarriere. Noget som Mattsson ikke mener, er helt urealistisk.