19-årigt FCM-talent satser på startplads

Imorgen går det løs i den danske Superliga igen. AGF møder FCM og her regner den 19-årige FCM-knægt, Patrick Jensen, med at starte inde. 

Sidste vinter blev det lovende forsvarstalent, Patrick Jensen, hentet fra Vejle til FC Midtjylland. Her havde man store forventninger til den unge forsvarsspiller, men i første omgang blev udviklingen sat i stå af en slem omgang kyssesyge. Heldigvis for unge Patrick Jensen går kyssesyge væk igen, hvilket betød at han hen mod slutningen af foråret fik sig noget spilletid for midtjyderne.

Nu har den unge forsvarsmur gjort det så godt, at han er begyndt at ligne en starter ved siden af dansk-ukrainske Erik Sviatchenko.

Han tror og håber i hvert fald selv på det.

– Jeg håber da, at det bliver mig, der starter inde, og det er også den fornemmelse, jeg har. Jeg føler også, at jeg er klar til det. Jeg er godt forberedt, fortæller Patrick Jensen til Herning Folkeblad.

Patrick Jensen er 19 år.

In this article