Bologna kan ifølge goal.com sikre sig fuldt ejerskab af Frederik Sørensen, hvis de accepterer et salg af klubbens stjernespiller til Juventus.
Tidligere idag kunne vi berette om Dynamo Kiev´s interesse i Frederik Sørensen. Ukrainerne er dog ikke alene om interessen. Sørensen er nemlig delejet af de to italienske klubber Juventus og Bologna, der begge optræder i den bedste italienske række, Serie A. Ved slutningen af sidste sæson forhandlede de to klubber om denne sæsons destination for danskeren, som endte med at blive i Bologna, der kunne sikre Sørensen fast spilletid. De to klubber blev dog enige om stadig, at have delejerskab af Sørensen.
Men skal man tro goal.com kan delejerskabet meget vel snart være et overstået kapitel, da Juventus har et særdeles godt øje til Bologna´s Alessandro Diamanti, som Juventus eftersigende vil smide 10 millioner euro efter. Bologna skulle nemlig være interesseret i, at acceptere en mindre pris for Diamanti, hvis de samtidige får fuldt ejerskab af Frederik Sørensen.
Dermed kan Bolgona ved et salg af Diamanti til Juventus få fuldt ejerskab over den danske U21-landsholdsspiller.