Den 18-årige Juventus-dansker Jacob Barrett Laursen er i denne uge inviteret til prøvetræning hos Jon Dahl Tomasson’s hollandske klub, Excelsior.
Juventus hentede Laursen sidste sommer i AB, men det ser ud til, at danskeren leder efter en ny klub, efter at han også tidligere på sommeren trænede med hos Superliga-klubben OB.
Jacob Barrett Laursen har spillet 15 U-landskampe for Danmark. Den seneste ligger blot fem dage tilbage, da han var med U20-landsholdet til Milk Cup.