Okore meget tæt på comeback

Okore
Okore

Jores Okore nærmer sig med hastige skridt et comeback, efter en lille skadespause.

Jores Okore har den seneste tid siddet ude med en lille lårskade. Nu ser Villa-danskeren dog ud til at kunne gøre comeback igen.

Ifølge Aston Villas skotske manager, Paul Lambert, er Okore klar til comeback på søndag, hvor Villa møder irske Shamrock Rovers i en træningskamp.

– Forhåbentlig kan Aleksandar (Tonev, red.) og Jores træne med fredag, og så får vi at se, om de er klar til kampen. Det er to store spillere for os, som forhåbentlig snart er tilbage, siger manager Paul Lambert til klubbens hjemmeside.

Kampen mod Shamrock er Aston Villas næstsidste træningskamp, inden det d. 17. august går løs i sæsonpremieren mod Arsenal.

In this article