
Paul Lambert er yderst tilfreds med Jores Okore, der ifølge Lambert har gjort det fantastisk.
Jores Okore har fået en god start i Premier League-klubben Aston Villa, hvor han allerede har imponeret med stærke præstationer mod Chelsea og Liverpool. Og den gode start er også blevet bemærket af Villa-manager, Paul Lambert.
– Jores er 21 år gammel. Han spiller ikke som en 21-årig. Han har gjort det fantastisk, han er en stærk knægt. Som 21-årig er han landsholdsspiller – det er ikke nemt at opnå. Jeg er meget tilfreds med ham, siger Lambert til Aston Villa´s hjemmeside.
– Han gjorde det fantastisk, da han blev smidt ind mod Chelsea, og han gjorde det fantastisk i lørdags. Han bliver bare bedre og stærkere. Som person er han en god, stille dreng, men han er ikke bange for at give sin mening til kende, siger Lambert.
Aston Villa er i øjeblikket placeret som nummer ni i Premier League efter tre kampe.