Indtil nu har skader holdt Cornelius fra, at få en ordentlig start i Cardiff. Nu glæder angriberen sig efterhånden rigtig meget til, at vise sig frem.
I slutningen af det netop overståede transfervindue tog den unge københavner Andreas Cornelius chancen, og rejste til PL-oprykkerne fra Cardiff. Nu, omtrent to måneder senere, er det kun blevet til få minutter på grønsværen for den tårnhøje forward – skader har holdt ham ude fra det tidlige gennembrud i Cardiff, og nu glæder han sig virkelig til at komme igang.
– Rent sportsligt, så har jeg haft nogle skader, så jeg har ikke fået vist mig frem endnu, kan man sige. Det glæder jeg mig til at komme i gang med, fortæller Andreas Cornelius til FCK TV.
Rekordsalget fra FCK mener dog alligevel at folk har taget godt imod ham.
– Men jeg har fået et rigtig godt indtryk og folk tager rigtig godt imod mig. De er glade for at få nye spillere, og de er selvfølgelig klar over, at vi skal have så godt et hold som muligt for at klare os i Premier League.
Du kan høre meget mere om Cornelius’ start i Cardiff, og de store omvæltninger, i følgende video:
http://www.youtube.com/watch?v=8bPWVpJqfl0#t=34