FC Midtjylland er kendt for sit fantastiske ungdomsakademi, hvor der forleden kom den nyeste ulveunge ud på heden.
Blot 17 år er han. Jonas Gemmer. Nyeste ulv der kommer fra ungdomsakademiet på heden og forleden blev han smidt for sidste års Champions League-deltagere, FC Nordsjælland, i hans debut kamp.
Nerverne er som regel et af de større problemer for debutanter men ifølge Gemmer selv, var det intet problem.
– Jeg synes egentlig, jeg håndterede nerverne fint, men jeg kunne godt mærke, at tempoet var markant højere end i U19-ligaen, siger den 17-årige midtbanespiller, som spillede sammen med Jeppe Curth og Danny Olsen, til Herning Folkeblad og fortsætter:
– Det fungerede fint i det første kvarter, men derefter var det ikke så godt i resten af første halvleg, hvor Nordsjælland fik initiativet. Der var vi ikke aggressive nok i presspillet, men det blev bedre igen fra starten af anden halvleg, afslutter han.
Den femteyngste debutant nogensinde for FC Midtjylland klarede sig rigtig fint igennem kampen og sammen med sine holdkammerater ligger ulvene fortsat på en førsteplads efter 2-1-sejren over Nordsjælland.