Okore jubler over sin nye makker Ron Vlaar

Okore
Okore

Jores Okore har indtil videre blot spillet tre kampe i Aston Villa-trøjen, men allerede nu storroser han sin makker i midterforsvaret Ron Vlaar

Ron Vlaar skiftede sidste sommer for cirka 30 milioner kroner til Aston Villa, og han blev allerede i sin første sæson tildelt anførerbindet i foråret. De sidste par kampe har han haft Jores Okore ved sin side i det centrale forsvar og danskeren har store roser til overs for hollænderen:

“Ron er en rigtig god forsvarsspiller. Han er en spiller, med stor erfaring. Han er vores anfører, og han går forrest på banen. Jeg er glad for at spille med Ron, jeg er tryg ved at spille ved siden af ham,” siger Okore til Aston Villas hjemmeside.

Den danske forsvarsspiller fortæller derudover, at han endnu ikke har oplevet nogle kampe, hvor spillet har gået så hurtigt, som tilfældet har været i Premier League:

“Jeg har spillet mange klub- og internationale kampe men Premier League er noget helt specielt. Det er en helt anden stil, og et højere tempo, der er så mange ting, som man skal være opmærksom, som man ikke behøver i Danmark.”

In this article