Det danske forsvarstalent, Alexander Scholz, har spillet både centralt og som back i de første kampe i sæsonen. Dog er hans fremtid som centerback.
Der er flere eksempler på centerforsvarer der kan spille back eller omvendt. En af dem er Alexander Scholz der til daglig lufter hans fodboldstøvler i belgiske Lokeren.
Scholz startede sæsonen på back-pladsen men er nu tilbage på sin favoritposition og det er han glad for – også selvom det faktisk gik godt som back.
– Jeg startede denne sæson på backen men er siden kommet ind i midterforsvaret igen. Det er jeg glad for. Jeg befinder mig bedre herinde, og på langt sigt er det også her, jeg skal spille. Der var en skade, og så måtte jeg ud og vikariere, siger Scholz til bold.dk og fortsætter.
– Vi vandt de kampe, jeg spillede der. I den første kamp spillede jeg over for Anderlechts Matias Suarez, som er en stor profil i ligaen, og ham fik jeg lukket godt ned. Defensivt er der ikke så mange problemer der, det er mere offensivt, at det er en anden rolle.
Danskeren lærte en masse som back men ser helst sig selv udvikle sig på midten.
– Jeg kan bruge det, når jeg skal føre bolden frem. Men jeg vil helst blive derinde og udvikle mig der. Selvom jeg har spillet fast, har jeg ikke spillet så mange kampe. Jeg tror ikke, jeg er op på 20 kampe endnu, så det er bedst, at jeg bliver derinde og lærer noget af duellerne. Det er det, jeg skal bruge fremadrettet, afslutter Scholz til bold.dk.
Alexander Scholz har gjort kometkarriere i den belgiske liga, hvor han efterhånden er fast mand i startopstillingen efter sit skifte fra islandske Stjarnan.