Ungt Brøndby-talent satser på Superligaen

 

Sydsiden

Nikolai Laursen, der i går forlængede med Brøndby IF, sigter mod i fremtiden at spille Superliga-bold

15-årige Nikolai Laursen forlængede i går sin kontrakt med Brøndby IF, hvilket binder ham til klubben indtil 2016. Men selvom det unge offensivtalent stadig kun spiller på klubbens U17-hold, fejler ambitionerne for fremtiden bestemt ingenting. Superliga-holdet er målet for Laursen.

– Vi har en række mål, som vi gerne vil opnå som hold, men mit personlige mål er simpelt – nemlig at blive så god som overhovedet muligt. Jeg vil hele tiden blive bedre og se en udvikling både som holdspiller og som individualist. På længere sigt drømmer jeg selvfølgelig om at komme til at spille på Superligaholdet, og jeg tror på, at det kan lade sig gøre, hvis jeg fortsætter med at arbejde hårdt og fokuseret, siger Nikolai Laursen til Brøndbys hjemmeside.

Brøndby har en tradition for at udvikle deres egne talenter, og har i øjeblikket unge spillere som Riza Durmisi, Patrick da Silva og Frederik Holst i førsteholdstruppen.

 

 

In this article