Zohore er sin egen største kritiker

Kenneth Zohore

Kenneth Zohore indrømmer, at han har mærket til presset i løbet af sin karriere, men slår samtidig fast, at det største pres lægger han på sig selv.

Kenneth Zohore fik chancen i FC København under Ståle Solbakken allerede som 16-årig. Efter en forholdsvis god debutsæson rykkede han videre til italienske Fiorentina. Her kunne han godt mærke forventningerne.

– Selvfølgelig har jeg godt kunne mærke, at der har været store forventninger til mig. Hvis jeg ikke leverer, er der nogle efter mig hele tiden. Men det har jeg ikke noget problem med. Jeg er min egen største kritiker, udtaler Zohore til BT.

Nu er Zohore så havnet i Brøndby på en lejeaftale frem til næste sommer. I weekend skal han så spille ‘New Firm’, når han møder sin gamle klub FCK.

– Hvad FCK-fansene siger, betyder ikke så meget for mig. Det kunne det godt have gjort tidligere. Jeg kan da godt se det fra deres side, men jeg bliver nødt til at tænke på mig selv og min karriere, siger Zohore.

Indtil videre i denne sæson har Zohore fundet vej til nettet 2 gange.

In this article