Talentarbejde har høj prioritet i Esbjerg, ifølge cheftræner, Niels Frederiksen.
Esbjerg har i øjeblikket et hav af unge spillere i truppen, og størstedelen af disse, er et resultat af klubbens eget talentarbejde. Spillere som Jonas Knudsen og Peter og Jakob Ankersen, har alle optrådt for et eller flere af jydernes ungdomshold, hvilket efter alt at dømme ikke er så overraskende.
Udviklingen af egne talenter, har nemlig høj prioritet i Esbjerg, ifølge cheftræner, Niels Frederiksen.
– Det prioriterer vi højt. Vi har rigtig dygtige unge spillere og vi arbejder med vores talentudvikling hver eneste dag, så det har høj prioritet, siger Niels Frederiksen til dbold.dk.
Talentarbejdet i klubben, har ifølge cheftræneren, en stor andel i holdets store succes.
– Mange af spillerne har jo spillet i klubben i mange år og været en del af det talentmiljø, der er, så det har bestemt en stor andel, siger Frederiksen.
Esbjerg møder i aften klokken 21.05 Elfsborg ude i Europa Leagues gruppe C.