Det danske U21-landshold er flyvende for tiden, på trods af at aldersforskellen er så høj indbyrdes på holdet. På billedet ses 1995’eren Pierre-Emile Højbjerg.
U21-landsholdet nyder i øjeblikket stor succes under kvalifikationen. Indtil videre er de danske drenge at finde i toppen af gruppe 3 med 3 sejre og 2 uafgjorte efter 5 spillede kampe.
En flot placering når man tænker på den store aldersspredning der i øjeblikket er på holdet. Her kan nævnes 95’eren Pierre Emile Højbjerg fra Bayern München og 96’eren Andreas Christensen fra Chelsea. Spillere som altså i realiteten burde befinde sig på U19-holdet, men som i en tidlig alder er blevet vurderet dygtige nok til U21-fodbold.
Dette glæder naturligvis U21-bossen, Jess Thorup, der mener det er et symbol på at talentudviklingen har båret frugt.
– Spillerne bliver tidligere og tidligere klar, og spillerne kommer til større og større klubber. Vi har vel aldrig tidligere haft så stor en talentmasse i store udenlandske klubber, så vores stategi og udvikling spiller meget ind på det her.
– Det er glædeligt, at vi har så unge talenter, som allerede kan begå sig på dette niveau. Vi har et af de yngste U21-landshold i mange, mange år, og det borger jo for den talentmasse, vi har at arbejde med, fortæller Jess til bold.dk.
Træner Thorup mener dog ikke at man kan tale om en specifik gylden årgang tilbage til den vi så i 1985.
– Selvfølgelig kan man snakke om årgange, men jeg mener helt klart, at det er ‘Den Røde Tråd’ og talentudviklingen, der bærer frugt. Vi kan jo se allerede nu, hvor mange 1992’ere, som er i spil til A-landsholdet, fortæller en stolt Thorup.
Som eksempel på hvor langt 95’eren Pierre Emile Højbjerg allerede er nået kan det nævnes, at han igår aftes var udskiftningsspiller i Bayern Münchens Champions Leauge-kamp.