De Boer om skadet Boilesen: Ikke alvorligt

Foto: www.ajax1.nl
Foto: www.ajax1.nl

Nicolai Boilesen måtte udgå med en skade i aftenens Champions League-kamp mod Barcelona. Det ser dog heldigvis ikke så alvorligt ud for danskeren.

Nicolai Boilesen måtte udgå med en skade i sit venstre lår, da Ajax i går aftes triumferede, og slog Barcelona med 2-1 på hjemmebane i Champions League.

Den danske venstreback har tidligere i sin karriere været hårdt præget af skader, men denne ser dog ikke så slem ud, ifølge Ajax-træner Frank de Boer.

– Det ser ikke så slemt ud. Heldigvis er det ikke det højre ben, der holdt ham ude så længe. Det ser ikke så galt ud, men det er selvfølgelig ærgerligt. Især for Boilesen, for han spillede godt. Men også for Blind, som igen gjorde det godt på midtbanen, siger Ajax-træneren til telegraaf.nl.

Det forventes, at Boilesen må holde en pause på omkring to uger.

In this article