Højbjerg læner sig ikke tilbage

Pierre Emile Højbjerg

 

Pierre-Emile Højbjerg er ikke typen, der stiller sig tilfreds. Han presser sig selv hårdt for at blive endnu bedre.

Bayern München-danskeren, Pierre-Emile Højbjerg, er blevet spået en stor fremtid hos tyskerne. Det 18-årige stortalent har allerede optrådt flere gange for Bayerns førstehold, men midtbanespilleren stiller sig  ikke tilfreds med et par indhop. Han har store ambitioner, og presser sig selv til det yderste.

– Jeg er ikke en type, der læner sig tilbage og er tilfreds. Jeg vil hele tiden det maksimale. Nogle gange vil jeg endda for meget og lægger måske for stort et pres på mig selv. Men det er min måde at få det bedste frem i mig, siger Pierre-Emile Højbjerg til Totalfodbold.

Højbjerg har optrådt seks gange for det danske U19-landshold, samt fire gange for U21-landsholdet.

 

In this article