Interview med Twente’s Joachim Andersen: Tempoet er en del højere

Joachim

                                                                                                                             Skrevet af Dansk Fodbold Nyt

Danske 17 årige Joachim Andersen, tog i sommer springet fra FC Midtjylland til den hollandske topklub Twente. Efter et halvt år i det hollandske gør han sammen med DFN status på sin start i klubben. 

Vi har fanget Joachim til en snak om starten i klubben.

 

Hej Joachim.

Du har nu snart været i Twente i et halvt år – Kan du fortælle lidt om hvordan det går? Og lidt om din egen situation. Hvilket hold spiller du på?

– Det går rigtig godt. Min første periode i klubben har været hård og præget af skader. De første 2-3 måneder var jeg skadet, men nu går det rigtig godt. Fik debut for Jong Fc twente i fredags og blev man of the match i en 3-0 over telstar.

 

 

Twente havde kig på dig i et godt stykke tid, og det endte med du tog springet til Holland fra akademiet i FCM. Hvad er den største forskel på det Hollandske liv, og så livet i FCM (Både på – og uden for banen)?

– Den største forskel er helt klart det sociale! I fcm har jeg gået op og ned af mine holdkammerater i over 2 år og i twente er man meget for sig selv. Det har været dejligt Andreas Bjelland har været der. Ham kan jeg læne mig lidt op af og vi er sammen en gang om ugen cirka og ser noget bold og sådan. På banen kan man mærke det er meget mere seriøst. Folk vil det her noget mere, end i danmark. Indtil videre er jeg rigtig glad for det hernede. 

 

 

Hvad er din ambition hvis vi kigger et år frem? Har du og Twente lavet en plan for din udvikling?

– Min ambition og mål er at jeg kommer op og træner med førsteholdet fra efter vinter og så bliver en fast bestanddel af førsteholdstruppen til sommer.

 

Lige til sidst Joachim – er niveauet i Hollandsk fodbold højere end herhjemme?

– Niveauet er ganske enkelt højere ja. Der er mere tempo og faktisk overrasker det mig, at der også er en del fysik indblandet. 

 

Mange tak til Joachim for de fine svar – vi ønsker ham held og lykke med fremtiden i den hollandske topklub.

Husk at følge Dansk Fodbold Nyt på Facebook her

In this article