Talentfulde Yussuf Poulsen havde i dag en stor andel i RassenBallsport Leipzigs 2-1 sejr ude mod Hallescher. Danskeren var således manden bag den storsatsende klubs 2-0-mål, der reelt afgjorde kampen.
Vi ser tit unge, danske spillere skifte til udlandet, for dernæst at sidde på bænken og aldrig få den succes de fortjener. For at undgå lige netop dette scenarie, skiftede den kun 19-årige Yussuf Poulsen i sommers de vante rammer i Lyngby ud med RasenBallsport Leipzieg, der er at finde i den tredje bedste tyske fodboldrække. Med stor økonomisk støtte fra energikoncernen Red Bull, er klubbens klare mål at de inden for 10 år, skal være en magtfaktor i tysk fodbold. Derfor er det klubbens ambition ingen hemmelighed: at blive blandt de to bedste hold i ligaen, hvilket altså vil betyde en oprykning til 2. Bundesligaen, noget, de indtil videre klarer ganske fornuftigt, med en nuværende placering som nummer to i ligaen. Ligaen er dog rigtig tæt, og både Damstadt og den tidligere topklub Hansa Rostock var blot to point efter Leipzig inden dagens spillerunde. En sejr var et krav, da lokalrivalerne fra Hallescher gæstede topholdet. Hallescher var inden runden at finde under stregen.
Leipzig svigtede ikke. For mere end 20.000 fans på hjemmebanen Red Bull arena, var danskerens klub fra start til slut i total kontrol. Der skulle dog gå mere end 50 minutter, før de fik bragt sig i front, en føring danske Yussuf Poulsen udbyggede efter 66 spilminutter. Det var danskerens femte sæsonmål. Herefter gjorde det ikke så meget, at de undertippede gæster fik pyntet på resultatet og der var da heller ikke tvivl om hvorvidt sejren var fortjent. RassenBallsport Leipzig forsvarede deres oprykningsplads og lagde for en stund afstand til deres direkte konkurrenter. Der er dog stadig hele syv point op til rækkens førsteplads, der føres af FC Heidenheim.
Poulsen, der så sent som i starten af denne måned modtog store roser fra træner Alexander Zorninger, udtaler følgende om kampen i dag:
-Det var ikke den bedste kamp vi har spillet, men en sejr er en sejr, og tre point er tre point. Vi har et godt sammenhold, og vi arbejdede godt, og nogle gange sker det, at man ikke spiller godt, men at vi har vundet er det vigtigste.
Om dagens scoring siger danskeren selv:
-Den bliver spillet til mig på det rigtige tidspunkt, og så runder jeg målmanden og scoret et meget enkelt mål.
Yussuf Poulsen er da også overordnet set fint tilfreds med både spilletid og resultaterne i det tyske, selvom han dog gerne ville have scoret flere mål. Mål er der stor chance for at danskeren kan lave i Leipzigs næste kamp, hvor de hjemme møder rækkens sidste plads Burghausen.