Efter en fantastisk første sæson i Ajax, var der meget pres på Viktor Fischers anden sæson. Et pres han ikke helt har levet op til. Ifølge ham selv, lagde han også selv for meget pres på sig selv.
Viktor Fischer overraskede alle, da han i sin første sæson i Ajax Amsterdam blev en nøglespiller. Men i denne sæson har han ikke helt kunne finde formen. Hans spil har været alt for svingende, og gennembrudet på landsholdet er udeblevet. Det har betydet færre kampe, og kun tre mål i ligaen tilfølge.
Fischer selv kan godt se sit formdyk, og han anklager det store pres, specielt fra sig selv.
– Måske har jeg forventet for meget af mig selv. Jeg ønskede med det samme at blive en af de vigtigste spillere på holdet. Jeg satte mig selv under et alt for stort pres, siger den 19-årige dansker til Ajax Life, og tilføjer, at hans indstilling til kampene kan afspejles i hans præstation.
– Når jeg går på banen og tænker, at nu skal jeg score to mål, så spiller jeg dårligere, end når jeg går på banen og tænker, at nu skal jeg ind og arbejde hårdt. Det kan jeg konstatere efter den første halvdel af sæsonen. Jeg ved også, at jeg kan gøre det bedre, end jeg har vist hidtil i sæsonen. Jeg har bare brug for at finde den rigtige måde at komme tilbage i form på. Heldigvis er det blevet en smule bedre, og jeg har masser af tålmodighed.
Ajax ligger på andenpladsen i Æresdivisionen, á point med tredjepladsen Vitesse og førstepladsen Twente. Sidst nævte har dog spillet en kamp mere.