Avis: U16-landsholdsmålmand jagtes af FCK og BIF

Både FC København og Brøndby skulle i følge BT have budt på Næstveds U16-landsholdsmålmand Viktor Anker.

Et stort 16-årigt målmandstalent slår sine folder ud for Næstveds U17-hold. Det gør han så godt, at han nu er aktuel på U16-landsholdet.

Det drejer sig om Viktor Anker, der har kontrakt med Næstved to et halvt år frem i tiden. Ifølge BT skulle han være interessant for flere af topklubberne i Superligaen. FC Midtjylland og FC Nordsjælland har ifølge avisen længe holdt øje med målmandstalentet.

Nu er det dog, ifølge BT, endt i en duel mellem FCK og Brøndby, der begge har brændt sig varme på den 16-årige Viktor Anker. De skulle eftersigende begge have sendt et bud af sted på målmandstalentet.

– Ja, der er interesse for Viktor Anker, fortæller Næstveds sportschef, Jesper Sommer, kortfattet til avisen.

Viktor Anker har tidligere været på et prøvetræningsophold i engelske Fulham.

In this article