Skrevet af Dansk Fodbold Nyt:
To spændende testkampe samt et evt. møde med en tidligere akademispiller Winston Reid venter ulveungerne fra FCM U15.
Lørdag den 1. februar 2014 er én af de dage som spillerne i FCM U15-truppen efterhånden har set frem til meget længe. Denne dag samles drengene således med FCM-trænerne Anders Nim, Dann Hvam og Mads Buttgereit i Billund Lufthavn, for at sætte kursen mod London, hvor truppen frem til og med onsdag den 5. februar både vil få fodboldmæssige-, sociale- og kulturelle oplevelser, som formentligt for altid vil forblive i drengenes hukommelse.
På turen venter dels testkampe mod Tottenham Hotspurs og West Ham ligesom der forsat arbejdes på et møde med den tidligere akademispiller Winston Reid.
FCM har lige solgt et af de helt store talenter fra akademiet, Asger Sørensen, til Redbull Salzburg.