Fire mulige debutanter til u21-landsholdet.

Det danske u21-landshold skal i slutningen af januar på en vintertur til Tyrkiet. En tur hvor spillerne til den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Estland i Marts, kan blive set an. Fire nye er med.

En uofficiel træningsturnering er blevet lagt fast i den tyrkiske by Belek fra d. 20-29 januar. Her skal U21-landstræner Jess Thorup, ud over en god omgang træning på strålende faciliteter, også spille to kampe. Det er dog to kampe som endnu ikke er fastsat, men Thorup har førhen sagt at det enten ville blive imod ungdomslandshold eller klubhold.

Dermed skulle Thorup udtage 20 mand til turen, og her iblandt er der fire spillere med, som aldrig før har spillet u21-fodbold.

Det drejer sig om midterforsvaren Pascal Gregor fra FC Nordsjælland, Frederik Holst og Andrew Hjulsager fra Brøndby og Mads Hvilsom fra Hobro IK i NordicBet-ligaen. Sidstnævnte desuden den eneste på turen der ikke spiller i landets bedste fodboldrække.

Det er dog ikke fire urutinerede spillere i ungdomsregi, som vi får med på turen. Alle fire spillere har spillet massere af kampe på diverse danske ungdomshold.

Ellers så er spillerne godt fordelt ud over de danske Superliga-klubber, dog med en lille overtal til Brøndby og Esbjerg fB. Brøndby har 5 spillere med, mens at holdet fra det vestjyske kan bryste sig af at have 4 spillere med.

Danmark fører lige nu deres kvalifikationsgruppe efter at have spillet syv af ti kampe. De har fået 17 point og fører med et enkelt point ned til Rusland på andenpladsen i kvalifikationen om at komme med til europamesterskaberne.

SE ALLE DE UDTAGEDE SPILLERE NEDENUNDER:

MÅLMÆND:
Frederik Rønnow – Esbjerg fB
Jacob Busk – FC København

FORSVAR:
Frederik Holst – Brøndby IF
Jens Jønsson – Aarhus GF
Jonas Knudsen – Esbjerg fB
Kasper Larsen – Odense Boldklub
Pascal Gregor – FC Nordsjælland
Patrick Banggaard – FC Midtjylland
Riza Durmisi – Brøndby IF
Ryan Johnson Laursen – Esbjerg fB

MIDTBANE:
Andrew Hjulsager – Brøndby IF
Christian Nørgaard – Brøndby IF
Jeppe Andersen – Esbjerg fB
Marco Larsen – FC Midtjylland
Nicolai Thomsen – Aalborg BK
Rasmus Falk – Odense Boldklub

ANGREB:
Danny Amankwaa – FC København
Oliver Thychosen – FC Nordsjælland
Mads Hvilsom – Hobro IK
Kenneth Zohore – Brøndby IF

In this article