Lørdag spillede Bayern München og Pierre-Emile Højbjerg en testkamp mod RB Salzburg, hvor de tyske mestre tabte 3-0. Danskeren spillede de første 75 minutter, men i den første halve time spillede han en noget uvant position.
Som et led i Bayern Münchens optakt til Bundesliga-start den 24. januar mod Borussia Mönchengladbach, spillede Bayern lørdag en venskabskamp mod Red Bull Salzburg. Pierre-Emilie Højbjerg spillede 75 minutter af kampen, men han prøvede noget han ikke var vant til.
I de første 30 minutter af kampen praktiserede Bayern-træner Pep Guardiola et tremandsforsvar, som Højbjerg var en del af. Efter en halv time blev danskeren rykket tilbage til sin normale position på den centrale midtbane, efter kampen stod 2-0 til østrigerne. Guardiola udtalte efter kampen, at Pierre-Emile godt kan spille i forsvaret.
– Det er det testkampe er til for. Jeg kan ikke teste nye ting i løbet af sæsonen. Pierre-Emile Højbjerg kan spille både som central forsvarer eller på midtbanen, siger Bayern-træneren til Soccerway, og uddyber, at han ændrede formationen, for at få en mand mere på midtbanen.
– Jeg lavede noget taktiske ændringer i dag, fordi vi ville have en mand mere på midtbanen. Vi trænede op til kampen et system med tre forsvarsspillere, så vi kan have bolden mere på midtbanen.
I halvegen var de tyske mestre og Champions League-vindere bagud med hele 3 mål, og Guardiola var, ifølge ham selv, en meget sur mand i pausen.
– Når man er tre mål bagud efter første halvleg, så går træneren amok, og det må spillerne leve med, siger spanieren til Goal.com.
Bayern München ligger efter efterårssæsonen på en solid førsteplads i Bundesligaen, og de er af flere allerede udråbt som tyske mestre anno 2014.