U21-landsholdet i remis mod Singapore

Foto: FC Nordsjælland
Foto: FC Nordsjælland

Det danske U21-landshold mødte i eftermiddags Singapores A-landsholdet. Kampen endte 1-1, og FCN-spilleren Oliver Thychosen scorede danskernes mål.

Det danske U21-landshold er for tiden på træningstur i Tyrket, hvor de i dag stod overfor Singapores A-landshold i en testkamp.

Der var bl.a. debut til FCN-keeper David Jensen, mens en anden Nordsjællandspiller Oliver Thychosen startede på den ene kant.

Kampens første mål faldt efter en halv times tid, da et forsvarskoks i den danske defensiv resulterede i en scoring til Singapore.

Kort inden pausen udlignede Danmark, da unge Thychosen modtog bolden inde i feltet og bankede den ind bag en chanceløs keeper.

Anden halvleg forløb uden mål, så derfor var slutstillingen altså 1-1. U21-landstræner Jess Thorup var godt tilfreds med sit hold efter kampen.

– De kom foran efter en fejl fra vores side, efter vi ellers spillede en flot første halvleg. Vi sluttede af med at score et flot mål ved Oliver Thychosen. Og så pressede vi ellers på det meste af anden halvleg for at få sejrsmålet. Det lykkedes ikke. Men alt i alt en fin kamp, og et supergodt udbytte af turen til Tyrkiet, sagde Thorup efter kampen til DBU-Facebooksiden Landsholdsfodbold, herreungdom.

U21-drengene spillede første kamp på træningslejren i fredags, da de slog østrigske Admira Wacker 2-1.

In this article