Cornelius årets U21-talent

Andreas Cornelius

Andreas Cornelius er blevet kåret til årets U21-talent af DBU.

DBU’s Talentpris 2013, der kårer årets U17, U19 og U21-talenter, blev tidligere i dag uddelt, og FC Københavns angriber Andreas Cornelius var én af de heldige vindere.

Cornelius, der netop er vendt hjem til de danske mestre efter et ophold i Premier League-klubben Cardiff, vandt i kategorien årets U21-talent.

– Andreas har en fantastisk evne til at fastholde bolden selv i pressede situationer, er suveræn i hans hovedspil og besidder en meget fin sparketeknik med sit venstre ben, skriver DBU på sin hjemmeside om kåringen af Cornelius.

U17-landstræner, Jan Michaelsen, U19-landstræner, Bent Christensen Arensøe og U21-landstræner, Jess Thorup, der har kåret årets talenter, har valgt Esbjergs Daniel Iversen som årets U17-talent og Brøndbys Andrew Hjulsager som årets U19-talent.

 

In this article