De Boer: Boilesen kan blive vigtigere

Ajax-træner, Frank de Boer, har store tanker om Nicolai Boilesen og håber på, at han snart kommer til, at spille uden større pauser.

Nicolai Boilesen har i hans forholdsvis korte karriere været meget ude med skader, siden sit gennembrud i Ajax i 2011. I denne sæson har han dog været inde i 15 kampe. Men igen på det seneste, har han været plaget af skader.

Frank de Boer håber på, at Boilesen kommer tilbage så stærkt som muligt. Han har nemlig meget tillid til sit unge stjerneskud.

– Han kan blive meget vigtigere for Ajax, end han er. Nu er det tid til, at han skal spille kontinuerligt, selvom vi må være forsigtige med ham. Han kan blive en meget vigtig spiller for Ajax, for han har kvaliteterne til at gøre en forskel som back, siger de Boer til BT.

De Boer erkender, at han bekymrer sig over Boilesens mange skader. Men han hæfter sig ved, at Boilesen nu, trods alt, har spillet en lang række kampe i denne sæson.

In this article