Ståle om Corner: Alt for svag med bolden

Selvom Andreas Cornelius har scoret to mål i tre kampe, er FCK-træner, Ståle Solbakken, ikke tilfreds med hans præstation med bolden.

I søndags lod Andreas Cornelius sine fødder tale for sig selv, da han afdriblede Randers’ forsvar og scorede FCKs eneste mål i den kamp. Men trods den flotte dribletur er træner, Ståle Solbakken, ikke tilfreds med Cornelius’ præstationer med bolden.

– Den retfærdige del af kritikken er, at han har været alt for dårlig i kombinationsspillet. Alt for svag med bolden, men han har lavet to mål i tre kampe. Han bruger sin krop meget dårligt, når man tænker på, at han er blevet givet et pragteksemplar af en fodboldkrop. Der har han meget at lære, og den skal bruges på andre steder af banen end kun i straffesparksfeltet. Han er i min optik alt for lidt optaget af det, der sker ude på banen, siger FCK-træneren til Jyllands-Posten.

Cornelius var i sidste sæson topscorer i Superligaen med hele 18 mål på kontoen. Siden sit comeback for løverne i denne sæson har han scoret to mål.

In this article