Vigen: Det har ikke været så kaotisk

                                                                                                                                         
Lasse Vigen

Lasse Vigen er glad for, at han fik forlænget sin kontrakt kort før transfervinduet lukkede i januar. Samtidig hentede Fulham flere spillere ind, og træneren blev fyret.

Kort før transfervinduet lukkede, forlængede 19-årige Lasse Vigen Christensen sin kontrakt med Fulham. Kort efter blev både William Kvist og Lewis Holtby hentet til, mens manager Rene Meulensteen blev den næste i rækken af fyrede Premier League-trænere.

Udefra har det set lidt kaotisk ud, men ifølge Vigen selv, har det indefra været ret normalt.

– I forhold til min kontrakt, har det ikke været så kaotisk. Det har været en beslutning, jeg har gået og overvejet et stykke tid, og jeg kom så frem til, at det var det rigtige skridt for mig, udtaler Vigen til bold.dk.

– Der skete nogle ting i de sidste dage af transfervinduet, men det havde ikke ændret noget for mig. Det afgørende er, at klubben tror på mig, og derfor giver mig en ny aftale. Så jeg har tre et halvt år mere til at vise, at jeg skal være en fast del af truppen, og forhåbentlig også komme til at spille en masse, uddyber han.

Den nu fyrede Fulham-træner Rene Meulensteen havde Lasse Vigen med i truppen et par gange, men under den nye, Felix Magath, har han ikke været inde i varmen.
– Under Rene Meulensteen fik jeg et par indhop, og var med på bænken en del, men jeg var ikke en fast del af truppen. Dengang var et mere glidende, nogle gange trænede jeg med førsteholdet, andre gange gjorde jeg ikke, siger Vigen.

– Men nu hvor den nye manager er kommet ind, er jeg faktisk blevet en fast del af førsteholdstruppen. Så udefra kan det godt se ud som om, at det ikke har været positivt med managerskiftet, men det vil jeg lade tiden vise, om det er.

– Indtil videre har han kun vist positive tanker ved at hive mig op, og det er det eneste jeg kan forholde mig til. Han har jo kun været i klubben i to uger, siger den 19-årige dansker.

Lasse Vigen spillede indtil januar 2012 i FC Midtjylland, da han blev hentet til Fulham.

In this article