Ajax-spillers bøn til Poulsen: Du må ikke forlade os


Christian Poulsens kontrakt med Ajax udløber til sommer, og ledelsen i Ajax er stadigvæk i tvivl om Poulsen skal have et år mere, Jöel Veltman vil dog ikke tøve med en kontraktforlængelse

Frank De Boer og resten af Ajax-ledelsen overvejer lige nu om Christian Poulsen skal have et år mere i Ajax-trøjen. Frank De Boer har tidligere udtalt, at det er vigtigt for ham, at Christian Poulsen ikke står i vejen for de yngre spilleres udvikling. Den unge Ajax-spiller Jöel Veltman er dog ikke i tvivl om, at Poulsen skal blive i Ajax.

– Han holder alle skarpe og er et eksempel til forfølgelse for os alle. Christian trækker alle ind i sin fanatisme. Når du er en smule træt, råber han ørerne af dit hoved. Det kommer helt indefra. Tro mig, det gør indtryk, siger Jöel Veltman til tipsbladet.dk.

– Hvis du samtidig kigger på det niveau, Poulsen stadig har. Det er bare højt. Jeg håber virkelig, at han bliver hos os i mindst et år mere.

Christian Poulsen åbnede i weekenden ballet for Ajax med et flot hovedstødsmål, da man vandt 3-2 over ADO Den Haag, og Ajax mangler nu kun et point, før de kan kalde sig mestre.

In this article