Jannich Storch vil bygge videre på stimen

To sejre i streg er det blevet til for “akademikerne” fra AB. I begge kampe har man holdt nullet, og målmand Jannich Storch vil bygge videre på stimen.

Jannich Storch kom til AB på fri transfer fra FC Nordsjælland i vinters. Det blev til en svær start efter et 3-o-nederlag til Lyngby, men i de sidste to kampe har man vundet 1-0 over Vejle og senest Fredericia. Den nyindkøbte målmand er meget glad for de to gange han har holdt rent bur.

“Det gør sindssygt meget for mig at vi har vundet de to sidste kampe og at vi holder nullet gør der bare endnu bedre, at jeg så har haft en del redninger i de to kampe gør det bare endnu bedre for mig personligt.”, fortæller Storch til D’ BOLD og forklarer derefter at han mener at AB er en for stor og indflydelsesrig klub til at ligge i 2. division.

Storch mener også at stemningen i truppen pt. kan gå hen og blive et stort plus. “Ja der er rigtig god stemning lige nu og det er tp rigtig vigtige sejre vi har fået, men vi er som sagt ikke over stregen endnu så der skal bygges videre på det de næste kampe.”

Næste kamp for AB ser dog svær ud for akademikerne, når man skal et smut til DS Arena for at møde topholdet fra Hobro. Dog har holdet fra det nordøstjyske lidt to nederlag i streg. Og Storch tror på den tredje sejr i træk.

“Hobro ligger nummer 1, og deraf må de jo være et stærkt mandskab. Men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke kender det store til dem, da jeg jo er kommet fra Superligaen og ned i NordicBetligaen her i vinters. Men vi tror på os selv, og vi går altid ind til kampene for at vinde, så jeg tror på en sejr, og tipper at vi hiver en 0-1 sejr med hjem til Gladsaxe.”

Jannich Storch er 20 år gammel og har kontrakt indtil sommeren 2015.

In this article