Ti-årig dansker skal på træningsophold i West Ham

Til dagligt spiller den blot ti-årige målmand Filip Melbin i Virum/Sorgenfri, men i sommerferien skal den unge purk på et træningsophold i West Ham.

Filip Melbin er ikke et navn der ringer i de fleste fodbolddanskeres hjerter, men det gør West Ham til gengæld. Den blot ti-årige dreng skal til august på et træningsophold i den engelske hovedstad London, hvor bobler og Boleyn Ground venter på ham. Dette skriver Lyngby-Tårbæk Lokalavis.

Den blot ti-årige målmand står til dagligt på Virum/Sorgenfri Boldklubs U/11-hold, og dermed har han faktisk ikke engang nået en alder, hvor man spiller 11-mandsfodbold endnu.

Ungdomsafdelingen i Virum/Sorgenfri mistede deres målmandstræner inden denne sæson, og derfor gik klubben i et samarbejde med den danske afdeling af Keeper College, som er en stor international organisation. Her har den unge Melbin været med på mange “camps”, og det er her, at U/11-spilleren har fået tilbudt et prøveophold i West Ham.

Hvordan den unge spiller kommer til at gøre det i West Ham, må tiden dog blot vise. Han udtaler til Lyngby-Tårbæk Lokalavis at den ultimative drøm at stå for Dortmund i fremtiden.

In this article