Christian Sørensen: Jublen er rigtigt stor!

Christian Sørensen og resten af Silkeborg-holdet rykkede fredag op i Superligaen efter en skrivebordsafgørelse. Dog mener Sørensen at jublen stadig var kæmpestor i den jyske klub.

Det lignede et drama i de sidste spillerunder for Silkeborg IF i NordicBet Ligaen. Men fredag blev det drama fjernet, da Silkeborg via en skrivebordsafgørelse vandt kampen imod Vendsyssel FF, der havde brugt en ulovlig spiller. En kamp man ellers havde tabt, og dermed gik der tre ekstra point ind på Silkeborgensernes konto, hvilket sikrer dem oprykningen til Superligaen.

Og hvor der fra klubben har været den holdning, at det ikke var rigtigt at rykke op på denne måde, så er venstremidt’en Christian Sørensen dog bare lykkelig for at rykke op. Han afviser også at truppen ikke har jublet igennem. “Jublen er rigtigt stor! For mig, og tror også at jeg kan sige på truppens vegne, så er det lige meget, hvordan vi rykkede op. Bare vi rykkede op. Jeg hører det, da jeg kommer hjem fra træning, så jublede kun for mig selv. Men jeg har da sunget lidt i telefonen med nogle af drengene. Så det bliver en god weekend hvor vi kan have lidt ekstra humør på til kampen på søndag“, fortæller Christian Sørensen, der i dag har joket en smule på sin private Facebook med, at han i hvert fald ville noteres for to af målene i den 3-0-sejr, der nu kommer til at stå på papiret efter kampen imod Vendsyssel.

Christian Sørensen og Silkeborg har en lang tur til det østsjællandske og til Køge i overmorgen. Men selvom at man er rykket op, afviser den 21-årige spiller at man ikke spiller fuldt ud. “Vi går 100% efter sejren. Jeg kender ikke startopstillingen endnu, men jeg ved at Jesper (Sørensen red.) og resten af holdet vil vinde. Ellers er der langt hjem i bus til Silkeborg.”

I sidste spillerunde venter så Lyngby, der stadig kan have en masse at spille for på det tidspunkt. Christian Sørensen mener dog at Silkeborg-holdet kun hjælper dem selv, og at det for dem er ligegyldigt om det er Hobro eller Lyngby der rykker med dem op. Dog vil han spille fuldt ud, da den sidste kamp er en hjemmekamp og fordi at det skal være en fest for både fans og spillere på sidste spilledag.

Christian Sørensen har kontrakt med Silkeborg indtil sommer 2016. Han har scoret 6 mål i denne sæson i NordicBet Ligaen.

In this article