Bold skal i den grad opleves på lægterne på stadion, og der var alt i dagens kamp. D’ var følelser, både negative og positive, D’ var mål og D’ var spænding til det sidste.
+’er
– TIFO! Der var en tifo på den ene langside på MCH Arena, der naturligvis blev vist frem lige før kampen. Fedt at se!
– Stemningen. For fanden en stemning begge holds fangrupperinger kunne lave. Vidunderligt at se!
– Kampen er naturligvis også et plus. 5 mål og klart en af de bedstspillede kampe i sæsonen. Fantastisk!
-‘er
– En ældre herre stod forstenet ved siden af mig, da FCK scorer til 3-2. Her så han FCK blive de evige to’ere igen. En oplevelse som han virkede direkte chokeret over.
– Protesterne over Margreitters “hands”. Jeg ved naturligvis godt at det var i kampens hede og alt det der, men vi kunne se det, selvom at vi stod bag det andet mål. At Duncan så brænder straffesparket, er noget helt andet.
– Jeg syntes generelt godt om fansne, men en dreng på en 9-10 år stod bag mig sammen med sin far. Begge to råbte at man skulle “flække” de bø**erø*e fra FCK. Ja, du kan nok gætte hvad der skal stå..
Fordele som træner
Jeg har igennem min trænergerning i min lokale klub Grindsted GIF fået æren af et par fribilletter til en valgfri FC Midtjylland-kamp, til trods for at mit hjerte er glødende i de blå og hvide farver fra Esbjerg. Men jeg tog imod, da man jo vel ikke er stadionentusiast for ingenting. Jeg fik æren af den sidste hjemmekamp i sæsonen, hvor man skulle imod sidste sæsons mesterhold fra FCK. Dog var siddepladserne udsolgt ret hurtigt, så jeg fik lov at stå sammen med ulvefangruppen fra FC Midtjylland.
Og for satan hvor var det en massiv fornøjelse. Larm, larm og atter larm. Samtidigt med det var stadion udsolgt med 11.092 tilskuere, der var mødt op for at hjælpe FC Midtjylland op imod den første guldmedalje i klubbens historie.
Men det startede forfærdeligt for FCM. Efter noget der ligner 20 sekunder, lagde Jesper Juelsgård i græsset. Han forsøgte at spille videre, men efter syv minutter måtte landsholdsbacken udskiftes med André Rømer. Skidt for Juelsgård, skidt for Midtjylland og skidt for mig. I min forberedelse til kampen havde jeg nemlig set Juelsgård og hans skønne indlæg som værende en af drivkræfterne i dag.
Men midtjyderne kunne også score selv uden Juelsgårds indlæg, men det krævede også et dumt straffe. Thomas Delaney var i midterforsvaret med Wolverhampton-udlejede Georg Margreitter. Og førstnævnte er noget uvant på den position. I sidste kamp spillede Delaney faktisk for første gang nogensinde samtlige 90 minutter i midterforsvar. I dag startede han med at lave straffe. Dog uden protester fra Delaney, og den var da også god nok. Duncan sparker bolden sikkert ind, og alt gik fuldstændigt amok bag mig. Fed stemning, og et Midtjylland-hold, der troede på at man alligevel kunne hente guldet.
Derefter kom nogle minutter, hvor kampen bølgede totalt frem og tilbage. Begge hold fik kæmpestore chancer, og især Christian Bolaños imponerede mig mere og mere. Han smed ikke mange bolde væk, og var næsten kernen til al offensiv kraft i holdet. Og han var da også kernen bag scoringen. André Rømer er noget uvant på den position som venstreback, og det gav da også problemer. Christian Bolaños med en hylesmart finte, og derefter et indlæg, som i første omgang så noget ufarligt ud. Men Jonas Lössl taber bolden komplet uprovokeret, og så kunne Rurik Gislason sende kampen i midlertidigt remis et minut i første halvegs tillægstid. Blot et kvarter før så Gislason ikke ud til at kunne fortsætte, men det kunne han i den grad.
Anden halveg havde alt!
I pausen var underholdningen god, men intet alvorligt. Jeg kan nu bedre lide mine søde små cheerleaders og de små u/13-spillere der sparker straffe i Esbjerg. Så vi fik heldigvis gang i anden halveg, og den startede ud som lyn og torden. Syv minutter efter 2. halvegs begyndelse steg Andreas Cornelius til vejrs. Et forrygende hovedstød hvor Lössl virkeligt ikke kunne gøre noget. Det var svært at se, hvem der faktisk begik en fejl. Ikke rigtigt nogle, for indlægget lagde perfekt, og Cornelius fløj hurtigere op end det østrigske bidrag til Eurovision. Forrygende mål, og nu var det pludseligt udebaneholdet, der havde taget teten.
Men FCK ville lege med, og især en spiller drev gæk. En svær bold blev lagt ud imod Pione Sisto der med nød og næppe fik den samlet ind. Derefter lavede han lidt driblerier, før han lavede et perfekt indlæg ind imod Morten Duncan Rasmussen, der kunne stange bolden ind bag en fortabt Johan Wiland. Det var i hvert fald en lektie i, hvordan man ikke skulle dække op.. Horribelt forsvarsspil, men det var stadig et rigtigt angribermål. Lidt over en time spillet, og 2-2. Kampen var levende og intet så ud til at stoppe det.
“Der er straffe! Der er fandme straffe!
I overtiden af første halveg havde Georg Margreitter fået det dummeste gule kort, man næsten kan få. Han fik det simpelthen for at sparke bolden væk. Og i anden halveg ville han måske tænke tilbage og ønske at han ikke havde gjort det. Et indlæg kommer ind i feltet og rammer klokkeklart Georg Margreitter på hånden. Dagens dommer Kenn Hansen dømmer for anden gang i kampen straffe til FCM, og en ekstatisk jubel udbrød fra lægterne. Endnu vildere blev de da Margreitter blev introduceret til sit andet gule kort, og dermed blev han leveret en marchordre. En dom der måske var en smule hård, da jeg ikke rigtigt på noget tidspunkt kunne se at Margreitter gør det med vilje.
Morten Duncan skal naturligvis sparke. Chancen for et hattrick og for endnu en føring var indtakt for Duncan, og med et kvarter tilbage, ville det naturligvis se rigtigt godt ud. Men Duncan gik til bolden og… BRÆNDTE. Han sparkede lige midt i målet og Wiland blev simpelthen bare stående. Duncan så guldet for øjnene, men det forsvandt igen. Stor afbrænder, og dermed var der stadig kamp.
FCK’erne var dog ikke interesserede i flere mål. 2-2 var nok for dem, og de brugte meget af tiden på at trække den ud. Både Yones Felfel, Mikkel Wohlgemuth og Mads Aaquist var sat til opvarmning, men ingen af dem var på vej ind. I overtiden fik FCK dog et hjørne, og man tog ingen chancer. Man holdte to mand hjemme. Hjørnesparket fra Pierre Bengtsson lagde perfekt, og første hovedstød ramte overlæggerne og derefter fulgte Christian Bolaños op. 3-2 til udeholdet og der kom en utrolig tavshed på stadion. “Regionens hold” som de kalder sig, smed lige pludseligt alt væk. Man havde chancen for at komme på 3-2, men i stedet var man nu bagud.
Ikke mange minutter efter fløjtede Kenn Hansen kampen af, og dermed var det slut. Massiv skuffelse for FCM, der nu måtte se AaB overtage guldet, og så kunne de se deres hold komme på andenpladsen endnu engang. Hårde billeder. Men det er hvad fodbold er. Krig og kærlighed. I dag var det en krig, men også en krig med kærlighed. Begge holds fangrupperinger var forrygende, og det var en fornøjelse at komme på stadion.
D’ BOLD var på stadion!