Officielt: Bonde og Mikkelsen til PSV

Lasse Askou Mikkelsen (EfB) præsenteret i PSV. Også AGF's Mathias Bonde er blevet præsenteret for hollænderne. Foto: Esbjerg fB
Lasse Askou Mikkelsen (EfB) præsenteret i PSV. Også AGF’s Mathias Bonde er blevet præsenteret for hollænderne. Foto: Esbjerg fB

Mathias Bonde og Lasse Askou Mikkelsen er nu endegyldigt på plads som nye spillere i PSV Eindhoven.

Som Eindhoven Dagblad for en måneds tid siden kunne fortælle, er den hollandske storklub PSV Eindhoven gået på talentrov i Danmark. Helt præcist drejer det sig om de to U16-landsholdsspillere Mathias Bonde fra AGF og Lasse Askou Mikkelsen fra Esbjerg fB.

Midtbanespilleren Mathias Bonde har tegnet for de kommende fire år med hollænderne.

– Vi har indgået en god aftale med PSV, og vi er stolte over at kunne sende en af vores ungdomsspillere til en klub, der har tradition for at spotte topspillere i svøb. Mathias har været gennem hele vores talentsystem, og han har gennemgået en fantastisk udvikling de seneste år, siger AGF’s talentchef, https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Bugge, til klubbens hjemmeside.

På vestkysten er man også stolte over at sende endnu en spiller til det store udland.

– Vi er naturligvis stolte af at have udviklet en spiller, så han har kunnet indgå en aftale med PSV Eindhoven, der er kendt for sit gode udviklingsmiljø. Lasse har virkelig udviklet sig ved at træne på højt niveau i EfB’s målmandsskole, han er landets bedste i U16-årgangen og har foruden PSV været på et træningsophold i Chelsea FC.

– PSV har fulgt ham i en længere periode og skal roses for et meget seriøst scouting-arbejde. Man kan ikke på forhånd afgøre, om tidspunktet for at tage det store spring er det rigtige, men Lasse er så moden og velovervejet, at det i dette tilfælde forekommer at være et fornuftigt valg, siger EfB’s ungdomselitechef, Niels Erik Søndergård til klubbens hjemmeside.

Lasse Askou Mikkelsen er målmand og har skrevet en treårig kontrakt med PSV Eindhoven.

In this article