Der var liv og glade dage hos Bayern Münchens spillere, da de sydtyske rekordmestre sent i går aftes besejrede ærkerivalerne fra Borussia Dortmund og derefter kunne lade sig hylde som pokalvindere.
På det stjernespækkede Bayern-hold havde træner Pep Guardiola fundet plads til 18-årige Pierre Emilie Højbjerg, og det kom den spanske træner ikke til at fortryde. Den unge dansker spillede nemlig en helt igennem solid kamp, og det selvom han blev brugt på en for ham uvant position som højre back.
Efter kampen og som en del af fejringen af ’The double’ var Bayern-spillerne Arjen Robben, Dante og Pierre Højbjerg blevet inviteret med indenfor i den gigantiske tyske TV producent Das Erstes livestudie. Her fik danskeren og holdkammeraterne af studieværten en øl, og herefter sad de og hyggesnakkede om musik, det kommende VM og også Højbjergs evner på fodboldbanen blev rundet.
Studievært: Hvornår fandt du ud af, at du skulle være en del af holdet til pokalfinalen?
Pierre Emilie Højbjerg: Jeg fandt ud af det i går aftes (aftenen før finalen), og så sagde jeg til mig selv, at jeg kun kan give den fuld gas og gøre mit bedste, og det forsøgte jeg at gøre.

Der kan ikke herskes tvivl om at Højbjergs indsats i finalen var bedre, end man ellers kan forlange af en 18-årig knægt. Danskerens tidligere træner på FC Bayerns II, Bayern München legenden Mehmet Scholl, var efter kampen naturligvis stolt af sin tidligere spiller, noget der kom til udtryk i et interview straks efter kampen. Netop det interview henviste stjernen Arjen Robben til, da han i sportsstudiet helt spontant valgte at knytte en kommentar til sin danske holdkammerat:
Arjen Robben: Ikke kun Mehmet Scholl er meget stolt, men også jeg selv og hele holdet er meget stolte af ham. Vi er alle stolte af, at han som 18-årig kan spille sådan en finale – det er virkelig et stort kompliment.
Robbens rosende kommentar blev efterfulgt af klapsavler rundt om i studiet, og danskeren kunne tillade sig at sidde, og være en smule smigret. I den efterfølgende del af interviewet fortalte Højbjerg om, hvordan det er at være yngste mand i en seniortrup, og hvad der følger med til den rolle på holdet. Se hele klippet her:
http://www.sportschau.de/fussball/dfbpokal/videodersportschauclubinvollerlaenge104.html