Danmarks topscorer til D´BOLD: Jeg ser tiden an

Den mest scorende elitefodboldspiller i den netop overståede sæson, Emil Nielsen, forventer at spille i 1. division næste sæson, men drømmer stadig stort!

Sidste lørdags, spillede FC Roskilde den sidste kamp i 2. division øst i denne omgang. En sæson som ikke kun har budt på overlegen oprykning, men også på massere af mål, især fra en mand. Emil Nielsen. Vandvittige 34 mål i 30 kampe, gør ham til den mest scorende elitefodboldspiller i Danmark i den forgangne sæson.

På trods af sin fantastiske sæson, holder det 20-årige talent sine ben på jorden.

– Det er ikke sådan, at jeg bare vil væk nu, jeg ser tiden lidt an. Jeg tror det kan være godt for mig at spille i 1. division, og vise at jeg også kan score mål der, siger han til D´BOLD og fortsætter:

-Men hvis den rigtige klub kommer, føler jeg mig også klar nu, men ellers ser jeg ingen grund til at skifte.

Når han bliver spurgt hvilken klub han ikke kan svare nej til, er han hurtig til at svare; “Brøndby!”.

Emil Nielsen og resten af FC Roskilde, spiller første kamp i 1. division den 27. Juli, ude mod AGF.

 

In this article