Okore: Vil tilbagebetale tilliden

Efter en lang skadespause, er Jores Okore tæt på at være klar igen for Aston Villa. Han takker sin træner, Paul Lambert, for støtten og tilliden.

Jores Okore er fast besluttet på, at overbevise Aston Villas fans og manager, Paul Lampert om, at det var rigtigt af klubben at satse på ham.

Det 21-årige forsvarstalent spillede blot fire kampe for Aston Villa i forgangne sæson.

I den svære tid har Paul Lambert været en god støtte for danskeren, fortæller han til Birmingham Mail.

-Manageren har været meget støttende, siger Okore til avisen.

– Han købte mig, han viste stor tro på mig, og nu har jeg tænkt mig at tilbagebetale tilliden.

– Han købte mig af en grund, han må have troet på mine evner. Jeg vil bevise, at han havde ret. Det handler om at komme hurtigt i gang igen, at få en god forsæson og så forhåbentlig spille nogle kampe.

– Jeg er fast besluttet på at spille godt og imponere og bevise mine evner over for alle – spillere, manager og fans.

– Jeg vil bare gerne kunne vende mig mod min manager, og sige at det var rigtig af ham at købe mig. Jeg håber at kunne tilbagebetale hans store tiltro.

 

In this article