PSV scouter dansker

 

Esbjergs Jonas Knudsens gode præstationer har skabt interesse fra stor klub i Holland

Esbjerg fB’s Jonas Knudsen har med sine gode præstationer for vestkyst-holdet i den danske Superliga opnået A-landsholdsdebut sidste uge, samt tiltrukket interesse udefra. I Holland har man fået øjnene op for danskeren, der i sin landsholdskamp havde scouts fra PSV Eindhoven kiggende på ham fra tribunen.

Disse oplysninger kommer fra Voetbal International, som skriver at Marcel Brands, der er teknisk direktør i PSV, var i Parken, da Knudsen var med mod Sverige. Det er dog ikke det eneste bekendtskab Brands har med Knudsen, da hollænderen også har været til Esbjerg-kampe i Superligaen for at følge den danske back.

Jonas Knudsen fik i den netop overståede Superliga-sæson 31 kampe fra start til slut og scorede tilmed et mål. Prisen for danskeren skulle angiveligt ligge på omkring 5,5 millioner kroner.

In this article