Talenttid 28-06-2014
I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!
U17-ligaen:
Efter en hæsblæsende sæson med mange op- og nedture endte FC. Midtjylland i sidste ende med at snuppe guldet foran AaB og dernæst Randers på tredjepladsen. Sæsonen gav os masser af pilemærker om hvilke spillere vi i fremtiden skal holde øje med. D’ BOLD vil i denne udgave – som er sæsonens sidste – opsummere og konkludere på alle 14 hold i U17-ligaen, ligesom vi vil give vores bud på hver enkelt holds største profil, og til sidst vil vi også kåre en sæsonens profil i U17-ligaen. Der vil i dette afsnit yderligere indgå interviews med de unge aktører i ligaen, som forsøger at danne sig et overblik over sæsonen der gik.
I denne udgave kan du læse om holdene fra 7.- til 1. pladsen.
Her er holdene fra 7.-14. pladsen: http://www.dbold.dk/2014/06/26/talenttid-26-06-2014-saesonen-der-gik-u17-ligaen-7-14-pladsen/
Tilføjes skal, at da første udgave af Talenttid var på banen, var der vinterpause i U17-ligaen og sæsonen var allerede godt i gang. Vi har altså kun været med halvdelen af vejen, men vil selvfølgelig via diverse informationer, interviews og hvad vi ellers kan snuse op, give jer læsere det fulde overblik over HELE sæsonen.
Det er værd at notere sig, at det er forholdsvis vanskeligt at samle information om diverse kampe, spillere osv. fra U17-ligaen, da vi her på Talenttid er de eneste, der fuldt og fast fokuserer på de bedste danske ungdomsligaer. Derfor har vi brug for DIN hjælp, til at udvikle både Talenttid men også dansk ungdomsfodbold, som vi her på D’ BOLD mener, får for lidt medietid. Er du uenig i nogle af kåringer? Mangler vi at skrive om noget, eller er vi bare helt ude i hampen, ja så skal du være velkommen til at kontakte os, ligesom vi med fordel altid modtager information om spillere, hold, trænere og hvad der ellers rører sig.
Inden forårssæsonen startede, lavede vi her på redaktionen et bud på holdenes slutplacering, hvilke spillere man skulle holde øje med og meget mere. Den udgave kan du se lige her, hvor du samtidig kan se, hvor skævt D’ BOLD’s skribent ramte! Skuffende:
http://www.dbold.dk/2014/02/25/talenttid-25-02-2014-med-optakt-til-u17-ligaen/
FC. København 7.plads – 34. point
Med School of Excellence har FC. København en målsætning om, at give sine ungdomsspillere Skandinaviens bedste fodbolduddannelse. Det er efterhånden en skrøne, at FCK blot køber sig til succes, for i de seneste år københavnernes akademi spyttet spillere som Andreas Cornelius, Christoffer Remmer og Jakob Busk ud. Traditionelt set har løverne dog ikke domineret ungdomsligaerne, og også efter denne sæsons U17-liga står man tilbage med lidt blandede følelser om holdets præstationer. På trods af det, endte man for anden gang på tre år som det førerende sjællandske hold.
Holdet startede sæsonen ganske skidt, da man med to gange 2-0 tabte først til OB dernæst Randers, og først i årets tredje kamp fik man i 1-0-nederlaget mod Lyngby scoret. Og netop scoret, var hvad man igennem hele sæsonen havde svært ved: 30 kasser i 26 kampe gjorde kun de tre bundhold dårligere. At holdets to topscorere Boris Saric og Lucas Simonsen kun nettede fem gange hver, fortæller også en historie om, hvor få mål de unge løver egentlig scorede. En god defensiv gjorde dog, at holdet ved vinterpausen lå ganske favorabelt til at snuppe en af topplaceringer i rækken, og her på D’ BOLD gættede vi i vores optakt til U17-ligaen, at københavnerne ville slutte på 4.pladsen – sådan blev det ikke..
For ligesom efterårssæsonen blev forårssæsonen også påbegyndt på den værst tænkelige måde. Tre nederlag i de første tre kampe, og så var løbet om topplaceringerne ligesom kørt. Kendetegnende for FCK’s sæson var, at topniveauet var meget højt, men tilsvarende var bundniveauet alt, alt for lavt. Når holdet spillede op til sit bedste, var det en fryd at følge. Som et af de eneste hold, formåede drengene fra hovedstaden i forårssæsonen at snuppe point fra de kommende guldvindere fra FC. Midtjylland, og også de kommende sølvvindere fra AaB. På den måde leverede holdet, når det virkelig skulle. Også U17’s svar på ’New Firm’ mellem FCK og Brøndby, trak førstnævnte sig sejrrigs ud af, og det takket være mål fra blandt andet takket være to scoringer fra Lucas Simonsen.
Med syv point op til sjettepladsen fra Vejle er sandheden, at FCK var tættere på en bundplacering, end en topplacering. Holdet var sæsonen igennem ganske ustabile, og den sidste kamp inden sommerferien, bød også på en resultatmæssig skuffelse, da man tabte til AGF. Alt i alt en småskuffende sæson for københavnerne, der altid har store ambitioner. Man kan dog prale med at være Sjællands bedste U17-hold.
Holdets profil:
Lucas Simonsen – 97’er – som topscorer for holdet, var der ikke meget tvivl om kåringen af Simonsen. Se her hvordan han ene mand besejrer bysbørnene fra Brøndby: http://www.fck.dk/om_fck/klubben/school_of_excellence/#/nyhed/2014/04/28/u17-highlights-fck-2-1-broendby
Vi kunne også have valgt:
Anton Gustavson – 97’er – venstrebenet midtbanespiller, der tog meget ansvar for københavnerne.
Vejle – 6.plads – 41 point
I tider med økonomiske kvaler og kaos på klubbens førstehold, har VB’s U17-talenter formået at abstrahere fra cirkusset og i stedet leveret en fremragende sæson. Vejle er ikke at finde i Superligaen, og bare dét faktum gør, at holdet inden denne sæson ikke var blandt favoritterne i U17-ligaen. Efter en fremragende efterårssæson, fik vejlegenserne dog gjort kritikerne stumme. Her tabte man blot én sølle kamp, lukkede blot ti mål ind i fjorten kampe og var ved vinterpausen at finde på en imponerende tredjeplads. Altså ganske flot af de østjyske talenter, der dog ikke helt kunne fortsætte den fremragende stime ind i forårssæsonen..
For i 2014 skulle holdet spille hele fem kampe, før man igen vandt en fodboldkamp. Man begyndte at blive ramt af skader, ligesom holdets profiler Mads Døhr Thychosen og Ali El-Haj blev rykket mere og mere op på U19-holdet. Begge spillere var også inde omkring klubbens NordicBetliga-hold, hvor førstnævnte allerede har fået sin debut. Det er da også historien om Vejle, at man har en fremragende årgang 97, suppleret af en måske ligeså god årgang 98. Christian Kudsk blev holdets anfører – en spiller, der ikke blev fundet god nok i FC. Midtjylland, men sidenhen fandt lykken i Vejle, hvor han med sine 10 sæsonmål var et vigtigt aktiv. Vejles gode præstationer blev da også undervejs i sæsonen anerkendt af DBU, der har udtaget både Agon Mucoli, Christian Kudsk mf. til diverse ungdomslandshold. Om sæsonen siger Vejle Boldklub U17-ligatræner Kim Engstrøm til klubbens hjemmeside:
– Helt overordnet, er sæsonen godkendt. Vi spiller en super efterårsturnering, hvor vi kun taber én kamp. I foråret har vi ikke ramt den samme stabilitet. Samtidig har OB og Silkeborg, der lå under os ved vinterpausen, haft tur i den i forårssæsonen og er gået forbi os, siger træneren.
Ligesom træneren, konkluderer også holdets anfører Ali El-Haj på sæsonen, da D’ BOLD fangede ham til en snak:
D’ BOLD: I har spillet en god sæson, hvor det blev til en 6. plads. Hvorfor har i haft så meget succes?
Ali El-Haj – Vejle U17: Grunden er nok, at vi har et rigtigt stærkt hold, og et helt fantastisk trænerteam. Alle der er omkring holdet har gjort det sindssygt godt.
D’ BOLD: I blev det hold der lukkede færrest mål ind i U17-ligaen, hvad skyldes jeres gode defensiv?
Ali El Haj – Vejle U17: Vi har fokuseret rigtig meget på det defensive. Vi har hele tiden fået at vide, at hvis det defensiv er der, så kommer det offensive også, så det er noget, der er blevet fokuseret på fra hele holdet og ikke kun bagkæden. Det er selvfølgelig også fordi at vi har nogle rigtig gode forsvarsspillere, lyder det fra El-Haj.
11 uafgjorte kampe blev det til for de rødklædte i sæsonen – det er mange – og med sejre i blot få af dem, havde holdet i dag stået med en medalje i hånden. Stof til eftertanke for Vejledrengene, der blot indkasserede 24 mål imod sig, og dermed kan prale af ligaens bedste defensiv! D’ BOLD spurgte selvfølgelig også ind til de mange uafgjorte kampe:
D’ BOLD: I var otte point fra at opnå en bronzemedalje – hvad skulle i have gjort anderledes, hvis I skulle have haft metal hængt om halsen?
Ali El-Haj – Vejle U17: Som nævnt ovenfor, så er det fordi at vi spiller for mange uafgjorte. Vi lå jo på tredjepladsen, da vi gik på pause. Marginalerne har heller ikke været på vores side i samme grad, som den var i efteråret, men sådan noget går typisk lige op over en hel sæson.
Holdets profil:
Nikolaj Lyngø – 98’er og midterforsvar – kom ind fra et mesterrækkehold, har udviklet sig kolossalt og været vigtig for den gode defensiv, holdet har haft.
Vi kunne også have valgt:
Ali El-Haj – 97’er- holdets anfører. Udtaget til flere U19- og sågar NorditBetliga-kampe. Fremragende central midtbanespiller.
Silkeborg – 5. plads – 45 point
Silkeborgs sæson har været som nat og dag. Klubben fra det jyske Søhøjland har igennem flere år kørt med deres eget sportscollege, hvorfra man river mange op i klubbens førsteholdstrup hvert eneste år. Chancen for at spillere fra Silkeborgs talentfulde U17-hold endda samme sted, er stor. Men for at forklare ’dag og nat’ udtalelsen, så gjorde holdet i efterårssæsonen ikke det store væsen af sig. En niendeplads var hvor holdet ved udgangen af 2013 var at finde, og det var såmænd godkendt for jyderne, der i år deltager i U17-ligaen for andet år i træk – man er så at sige: stadig en af de nye i klassen.
Hvis efterårssæsonen blev nat, så udviklede forårssæsonen sig til en skinnende solskinsdag for de unge SIF-talenter. I forårets første ti kampe, vandt Silkeborg ni og spillede en enkelt uafgjort. Ikke bare forløb det resultatmæssigt fremragende for SIF U17, spillet kørte også som smurt. Med angrebsivrig pasningsfodbold kreerede holdet i hver eneste kamp massevis af chancer, og kørte det ene hold efter det andet midt over. I 6-0-sejren over HB. Køge var man allerede i første halvleg foran med 5-0, og sådan forløb flere af kampene – allerede i første halvleg stod man som sejrsherre. Det gode spil samt resultater kastede da også fortjente landsholdsudtagelser af sig. Mange kan nævnes i positiv sammenhæng i Silkeborgensernes forårssæson, men især Nicklas Røjkjær, målmand Oscar Hedvall, Alexander Friis og Kasper Dolberg gjorde sig så positivt bemærket, at DBU udtog disse spillere til landsholdet. Haroon Nourestani dannede sammen med Dolberg og Røjkjær en knivskarp offensiv trio, og i alt stod de tre spillere for 29 mål – vanvid!
Da sæsonen skulle til at afgøres slap magien dog op for Silkeborg. I sæsonens næstsidste kamp var AaB modstanderen. AaB der på daværende tidspunkt af sæsonen kæmpede for guldmedaljer, skulle møde Silkeborg, der med en sejr ville bringe sig ind i kampen om medaljerne. Kampen blev tæt, men drengene fra Søhøjlandet var aldrig rigtig tæt på, og man tabte med 1-0 efter en tidlig scoring fra aalborgenserne. Dermed sluttede en stime på ti kampe uden nederlag, og så kan det være fuldstændig ligegyldigt at fortælle, at holdet i sidste spillerunde tabte med 4-2 til OB. Den kamp kostede dog desværre Silkeborg 4.pladsen, men hverken den kamp eller den forgange kan ændre på, at Silkeborg var forårets hold i U17-ligaen.
Vi har her på D’ BOLD ofte udtrykt stor respekt for holdets præstation, og det gør vi lige igen. Skulderklap herfra! Årgang 97’ og 98’ fra Silkeborg bliver spændende at følge fremover!
Holdets profil:
Kasper Dolberg – 98 – angriber – blev også af klubben kåret til årets U17-profil. Stod for i alt ti scoringer, og en uundværlig mand for holdet. Udtaget til landsholdet.
Vi kunne også have valgt:
Oscar Hedvall – 98 – holdet havde mange spillere, der flittigt scorede, men uden en god målmand når man ikke langt. Hedvall var sæsonen igennem en sikker sidste skanse, hvilket resulterede i flere udtagelser til U16-landsholdet.
OB – 4. plads – 46 point
Efter at have sluttet efterårssæsonen godt af med to sejre i de sidste to kampe, var det med optimisme i kroppen at odenseanerne indledte forårssæsonen. Holdet havde, hvis man seriøst skulle tro på guldmedaljer, i sæsonens første halvdel smidt alt for mange point, og det var med hele ti point op til førstepladsen fra FC. Midtjylland, at man gik på juleferie. Da 2014 begyndte, var OB det helt store samtaleemne. Holdet vandt de første fire kampe, og formkurven gik kun én vej: opad. Flere troede nu, at fynboerne skulle kæmpe med om medaljer, men sådan skulle det trods alt ikke gå. I et hæsblæsende opgør mod førerholdet fra FC. Midtjylland tabte man med 3-1, og siden fulgte en dårlig stime, hvor man i fire kampe ikke vandt. Dermed var man igen afskåret fra topracet
Lavpunktet på en ellers god sæson kom, da man ude tabte 3-0 til bundholdet Lyngby. Derefter var det dog som om, at holdet tog sig sammen. Man ville slutte godt af, og med sejre i de sidste tre kampe – blandt andet mod topholdet Randers og forårets hold fra Silkeborg – havnede man på en fornem fjerdeplads. Om sæsonen siger OB U17-træner Anders Skjoldemose til klubbens hjemmeside:
-Det hold her er virkelig godt. De træner godt, er hele tiden nysgerrige, og så vil de altså vinde sammen. Dem kan vi godt være stolte af i OB, siger træneren
En spiller han kan være ekstra stolt af, er holdets profil. Læs herunder:
Holdets profil: Kristian Weber scorede 15 sæsonmål og var uden sidestykke holdets bedste spiller. Ene mand afgjorde han flere kampe, og somme tider lignende det, at han scorede, når han havde lyst. En god angriber.
Vi kunne også have valgt: Simon Basler. Dygtig spiller med gode og vigtige mål. Fem styks blev det til for 98’eren, der desværre sluttede sæsonen af med en skade.
Randers Freja – 3.plads – 49 point
Randers har over de seneste år ikke fået den cadeau klubben fortjener, når det kommer til ungdomsfodbold, hvor man i det kronjyske virkelig har gjort – og stadig gør – et flot stykke arbejde. Det har udmøntet sig et fremragende resultat for dette års U17, som indtil det allersidste stadig var med i kampen om at blive Danmarks bedste U17-hold. Sådan kom det desværre ikke til at gå. Hvorfor ikke?
Det startede perfekt for hestene, der først i kamp nummer otte i sæsonen rendte ind i et nederlag. Det var til FC. Midtjylland, et hold man i store dele af sæsonen duelerede om førstepladsen med. Et knebent nederlag til de midtjyske ulve var dog ikke noget der syntes at påvirke Randers-holdet, der bare fortsatte med at vinde. Ved vinterpausen var på andenpladsen – tre point efter Midtjylland men med to kampe i hånden. Dengang og langt ind i sæsonen var Emil Riis og co. storfavoritter til at snuppe guldet, men på et tidspunkt knækkede filmen for de fysisk stærke lyseblå. Holdet der stod af en grundstamme af fremragende spillere. På målmandsposten var Thomas Gall en sikker sidste skanse, ligesom midterforsvaret foran Gall – Kasper Vernersen og Rune Harbo – sæsonen igennem gjorde det godt. En solid midterakse fortsætter op på midtbanen hvor træner Claus Godtfredsen som regel valgte Jeppe Olsen og Frederik Lauenborg. Det var dog på de offensive positioner at holdet var stærkest: Emil Riis blev den næstmest scorende spiller i U17-ligaen, ligesom Mikkel Kallesø og Mikkel Kjeldstrup begge opnåede landsholdsudtagelser.
Forårssæsonen startede ligesom efterårssæsonen sluttede, med et nederlag til Silkeborg. Denne gang på voldsomme 4-1 – det tegnede ikke godt for 2014. Efter blamagen i årets første kamp, kom holdet ganske godt videre. Selvfølgelig mødte man et par bump på vejen – her kan nævnes 3-0-nederlaget til Brøndby – men ellers var man indtil maj ganske stabile. Man vandt sågar over duellanten FC. Midtjylland, og havde man en god lugtesans, kunne man fornemme en snert af guldduft i Randers. En duft der hurtig forsvandt. Efter sejren mod ulvene formåede man i de sidste syv kampe blot at vinde en enkelt gang. Ikke engang upåagtede Haderslev og Lyngby kunne man besejre, og vindermentaliteten og viljen til sejr var væk. Ligeledes var Emil Riis, holdets topscorer. Han var blevet rykket op på U19-holdet, hvor han skulle udfordres. Så kynisk er ungdomsfodbold til tider. Hertil skal siges, at flere af U17-holdets profiler prøvede kræfter med U19-fodbold, ligesom flere lyseblå U17-heste var væk til landsholdstjeneste. Noget kunne i sæsonens afslutning tyde på gummiben til drengene fra det nordjyske, der nok skulle være glade for, at der ikke skal spilles flere kampe i denne omgang.
Alt i alt en fremragende sæson for Randers’ U17-hold. Man kan dog ikke undgå at tænke på, hvor langt holdet ikke kunne bære det, havde man da bare holdt niveau i de sidste spillerunder. Det gjorde man ikke – skader, oprykkede spillere og gummiben spillede ind, og så bliver man ikke mestre. Bronzemedaljen er flot, og fra D’ BOLD skal lyde et stort tillykke med bedriften.
Holdets profil: Her er det umuligt at komme udenom Emil Riis. Scorede 17 sæsonmål – kampafgørende, målfarlig og så tog han stort ansvar. Altid garant for en god indsats, og mål selv i nederlag.
Vi kunne også have valgt:
Mikkel Kallesø – 97’er – stor fysisk spiller – 10 sæsonmål – landsholdsudtagelser med fem kampe til følge. Bliver rykket op i superligatruppen til sommer – stor bedrift!
AaB – 2.plads – 54 point
Så tæt på, og alligevel så langt fra. I to uger gik AaB’s unge U17-talenter på nåle, inden FC. Midtjylland mødte HB. Køge. Smed midtjyderne point, ville AaB blive danske mestre. Vandt de, ville de ikke. FC. Midtjylland vandt kampen med 7-0, noget der meget godt viser, at nordjyderne var tæt på, og dog alligevel så langt fra.
AaB er traditionelt en af de store drenge i dansk ungdomsfodbold. I sidste sæson blev man 5’er i U17-ligaen, og med en dengang masse gode førsteårs-U17, var disse i denne sæson blevet til andetårs-U17, og man havde inden sæsonstart store forventninger til sit kuld. Forventninger, der også langt hen af vejen blev indfriet.
Man startede lidt blandet ud, med en del uafgjorte kampe. Først i sæsonens sjette kamp prøvede man at tabe. Modstanderen her hed Randers, et hold man senere skulle kæmpe om medaljer med. Ellers bød efteråret på en del sejre, blandt 3-1 mod FC. Nordsjælland og 3-0 mod Silkeborg. Nej AaB var slet ikke så skidt kørende endda. Uheldigvis for de bolsjestribede tabte man årets sidste kamp, og det til FC. Midtjyland. Dermed havde man lidt nederlag til begge tophold, og en placering i den sjove ende af tabellen, syntes ved årsskiftet langt væk Holdet havde indtil da været stærkt afhængige af ligatopscorer Sebastian Grønning Andersen, der i efteråret scorede vanvittige 16 gange. Man var da også ved vinterpausen placeret på fjerdepladsen hele ni point efter FC. Midtjylland, der førte an. Men så skete der noget…
Mens de fleste koncentrerede sig om Randers og netop så ofte omtalte FC. Midtjylland i toppen af tabellen, kom aalborgenserne fra baghjul og overraskede alt og alle. Med sejre på stribe i foråret, var man pludselig ikke længere så anonym, og pludselig blev adskillige unge nordjyder udtaget til både U16- og U17-landsholdet. Marco Ramkilde, Johan Ejsing, Alexander Tved og flere nordjyder blomstrede op. Modsat flere andre hold, bestod nordjydernes hold hovedsageligt af spillere fra årgang 97’. Hør hvad træner Lars Knudsen siger om det:
-Noget af det der er bemærkelsesværdigt ved det her hold er, at det er to meget dygtige årgange der er samlet, og for den ældste årgangs vedkommende er det ikke så ofte vi oplever, at der er så mange dygtige spillere i samme årgang. Det er en meget bred årgang med meget højt niveau, lyder fra Knudsen til klubbens hjemmeside.
Hele 15 fra årgang 97’ havde AaB i truppen. Om det var rutinen der bar holdet igennem slutningen skal være uvis, men godt gik det da. Udover to uheldige udebanenederlag til henholdsvis OB og FCK midt på sæsonen, gjorde de U17-holdet fra den nordjyske hovedstad rent bord. Hjemme i Aalborg vandt holdet samtlige kampe i foråret, og lukkede kun tre mål ind – imponerende!
Da sæsonen nærmede sig sin slutning, og i og med at Randers fik gummiben, skulle slaget stå mellem FC. Midtjylland og AaB. Skæbnen ville at mesterskabet havnede på heden i en sæson, hvor AaB ellers – især i foråret – var en fornøjelse at følge. Træner Lars Knudsen fortsætter med at skamrose sit mandskab, og er samtidig bitter over, at det ikke blev til guld:
-I alt har vi hentet 30 point i 12 kampe. Ved vinterpausen var FC Midtjylland og Randers henholdsvis ni og syv point foran os, og vi indhentede dem begge og var indbyrdes bedre end dem, men til sidst var det målforskellen der afgjorde at vi akkurat ikke fik mesterskabet.
Holdets profil: Sebastian Grønning Andersen – 97’er – 23 sæsonmål taler sit tydelige sprog. Ikke helt så mange scoringer i foråret, men stadig nok til at få prisen som holdets bedste. Mærkeligt at han ikke er udtaget til landsholdet
Vi kunne også have valgt: Flere gjorde det fremragende. Alexander Tved og Marco Ramkilde fik begge gennembrud og er udtaget til U17-landsholdet. I store dele af sæsonen var Moses Opondo vigtig mand på midtbanen.
FC. Midtjylland – 1.plads – 54 point
Guld til Herning, guld til Ikast og guld til talentarbejdet i FC. Midtjylland. Klubben har over en periode på godt ti år satset enormt på talentarbejdet, og giver med ’Akademiet’ klubbens spillere en forrygende fodboldopvækst. Kun knaldgode fodboldspillere slipper igennem nåleøjet til akademiet, og dem har FCM U17 en del af. Holdet har sæsonen igennem været det mest stabile mandskab i U17-ligaen, og det er 100 % fortjent, at Svend Gravesens tropper nu kan kalde sig danmarksmestre!
For hvilken sæson de unge ulve fra heden har haft. I efteråret satte man dumme point til, og tabte blandt andet til de kommende konkurrenter fra AaB. Det var så også den eneste kamp man tabte i efteråret. Man siger ofte, at holdet med den bredeste trup i sidste ende snupper mesterskabet. Det er også det, der gør sig gældende her: Midtjyderne over hele linjen klassespillere. Selv i sæsonens afgørende fase, hvor en af holdets profiler Erik Braun udgik med skade, havde man i Rasmus Nissen en fuldgod erstatning. Man kan derudover nævne en række midtjyske ulve, der over sæsonen har holdt højt niveau: Oliver Ottesen i målet, Kristian Riis på backen, Jakup Thomsen i angrebet og Mikkel Duelund, holdets måske største profil ligeledes i angrebet.
Det var med alle disse spillere på holdkortet – måske undtagen Riis, der for det meste har været tilknyttet U19 – at forårssæsonen begyndte. En lidt shaky start med et uafgjort resultat mod stabile Vejle, blev derefter forvandlet til storsejre mod FC. Nordsjælland og AGF. Man nåede også lige at tabe til Randers i en kamp, mange ellers troede, ville afgøre U17-ligaen. Men Randers sejlede rundt i de sidste kampe af sæsonen, blev midtjyderne kun stærkere for hver dag der gik. Med knusende 6-0 over rivalerne fra Esbjerg og dernæst en 1-0 sejr over Brøndby, kunne man i sidste ende selv afgøre strabadserne med en sejr over bundproppen fra HB. Køge. Sejren kom aldrig i fare – man vandt 7-0 og guldet var i hus!
Holdets profil: Mikkel Duelund – 97’er – blev topscorer for holdet, debuterede på landsholdet, har været i prøvetræning i PSV og en fremragende fodboldspiller. Duelund, helt fortjent!
Vi kunne også have valgt: Rasmus Nicolaisen – midterforsvar, der målet 190 centimeter – 13 sæsonmål som forsvarsspiller er unikt – også spillet på klubbens reservehold i denne sæson.