Den kun 16-årige Silkeborg-angriber Kasper Dolberg rygtes til Bundesligaen. I den netop afsluttede sæson fik den unge angriber flere kampe i reserveholdsligaen. Han er et af de største talenter Danmark har i årgang 1997 og til dagligt spiller han på Silkeborgs ungdomshold, men er flere gange blevet trukket op i truppen for reserveholdet.
I følge Dolbergs agent, er der fire tyske klubber og to fra Holland, der holder øje med angriberen.
– Han er det største talent der findes på U17-landsholdet. Der er fire tyske Bundesligaklubber der har henvendt sig, og der udover er to klubber fra Holland på banen, så der er virkelig stor interesse for ham, siger agent Jens Steffensen til bold.dk.
Kasper Dolbergs agent jens Steffensen siger at Silkeborg er interesseret i at forlænge med det unge talent, men at interessen fra udlandet er spændende.
– Silkeborg vil selvfølgelig gerne forlænge med ham, for han har kun et år tilbage af sin kontrakt, og vi snakker da også med dem. Men det er selvfølgelig også interessant for ham med de mange bejlere, siger Jens Steffensen til bold.dk.
– Kasper er en stille type, som udvikler sig bedst hvor han har det godt. Så det kan sagtens være, han bliver i Silkeborg, men interessen for ham er meget, meget stor. Han bliver en granat, siger agenten til bold.dk.
På trods af interessen fra udlandet, er det ikke sikkert at Dolberg kommer til en anden liga før han er blevet seniorspiller.
– Det kan være han udvikler sig bedst i Danmark indtil han bliver senior. Det er ikke sådan, at vi bare vil sende ham afsted, vi kigger sammen med ham selv og hans familie på, hvad der er bedst for ham udviklingsmæssigt, siger Steffensen bold.dk.
Kasper Dolberg har scoret imponerende fem mål i otte kampe for U17-landsholdet.